Lastbil kørt ind i personbil på motorvej

En ulykke, hvor en lastbil er kørt ind i en personbil på Holbækmotorvejen, skaber lige nu kø ved Roskilde.

Et færdselsuheld giver lige nu trafikale problemer på Holbækmotorvejen mod vest ved Roskilde omkring afkørsel 12.

- Ulykken skete, da en lastbil kørte ind i en personbil med to passagerer. Redningsmandskabet på stedet er lige nu ved at frigøre de to passagerer ved at skære taget af bilen, så man kan få personerne ud lodret, som man gør, når der kan være tale om nakke- og rygskader, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vessjællands Politi til TV 2 Lorry.

Han påpeger dog, at den første melding fra ulykkesstedet er, at de to tilskadekomne er sluppet nådigt fra mødet med lastbilen.

Afkørsel er spærret af

Politiet forventer forsinkelser på strækningen, hvor første vognbane samt afkørsel 12 til Roskilde/køgevej lige nu er lukket af.

- Uheldet er sket på et uheldigt sted på et uheldigt tidspunkt lige før fredagsmyldretiden sætter ind, siger Martin Bjerregaard.

Han appellerer derfor til, at bilisterne sætter farten ned og viser hensyn, mens redningsarbejdet pågår.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

618602-311

Politiet undersøger mistænkelig brand ved rockerborg

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

Neon Hovedbanegården

Alarm afblæst: Hovedbanegården blev evakueret

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere