Kvinde død i ulykke: Blev trukket gennem skoven under hestevogn

En 63-årig kvinde har søndag eftermiddag mistet livet i en tragisk hestevognsulykke i Boserup Skov ved Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi blev søndag omkring middagstid kaldt ud til en ulykke i Boserup Skov ved Roskilde, hvor flere personer var kommet til skade i en større hestevognsulykke.

En 63-årig kvindelig kusk var kommet alvorligt til skade, og klokken 15.35 kunne Midt- og Vestsjællands Politi oplyse, at den kvindelige kusk har mistet livet. De pårørende er underrettet.

Vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi Lars Galasz oplyser til TV 2 Lorry, at den tragisk ulykke er sket i forbindelse med en karavane med fire hestevogne af typen Maraton kørte på linje i skoven, da hestene i de to forreste vogne af uvisse årsager løb løbsk.

Blev kørt over af vognen

Den 63-årige kvindelige kusk blev kastet af hestevognen og kørt over og efterfølgende trukket igennem skoven under vognen. 

Kvinden blev efterfølgende bragt til Rigshospitalet med livstruende kvæstelser, hvor hun kort efter mistede livet.

Også to andre personer er kommet lettere til skade ved ulykken, oplyser politiet.

Poltiet har har haft en bilinspektør på stedet, der skal afklare ulykkens nærmere omstændigheder.

hestevogn 7
Foto: Presse-fotos.dk
hestevogn 6
Foto: Presse-fotos.dk
hestevogn løber løbsk 2
Foto: Presse-fotos.dk
hestevogn løber løbsk 4
Foto: Presse-fotos.dk
hestevogn løber løbsk 5
Foto: Presse-fotos.dk