Du har set den, og du har undret dig: Hvad er historien bag 'alien boller ko'?

Den legendariske Roskilde Festival-maskot fejrer 20 års jubilæum. Men alien-boller-ko-fanen, der efterhånden er synonym med Orange Feeling, startede faktisk som et navigationsmiddel.

- Det er altså svært at spille melankolsk musik, når der en alien, der knalder en ko ude i publikum.

Foto fra årets festival.
Foto fra årets festival.
Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Sådan lød ordene i 2010 på scenen i Arena fra Matt Berninger, forsanger i bandet The National, der distraheret af den spøjse maskot måtte starte melankolinummeret Fake Empire forfra.

Bandet tog det med et grin.

Det gjorde Natacha Atlas også i 2001, da hun brød sammen af grin midt i et omkvæd, da hun fik øje på alien-boller-ko-fanen fra scenen og måtte opgive af synge videre.

- Det er noget af det sjoveste, vi har oplevet, siger Jonas Aller Kjeldsen, der sammen med vennerne fra campen hittede på idéen i 1999.

- At der står en professionel musiker, der er i godt humør og griner og ikke kan gennemføre anden halvdel af omkvædet, fordi hun er ved at dø af grin over en alien, der boller en ko ude blandt publikum.

- Det er med til at gøre det til en god oplevelse, siger han. 

Startede som et pejlemærke

Det startede i 1999. Dengang var der hverken mobiltelefoner og da slet ikke smartphones. Det kunne derfor nogle gange være en udfordring at finde sine venner, hvis man blev væk fra hinanden.

- Egentlig opstod den som en praktisk måde til at finde hinanden på, når man er til koncert uden mobiltelefoner, som det var dengang, siger Jonas Aller Kjeldsen.

Derfor blev alien-boller-ko-fanen til. Et let genkendeligt toppunkt vejrende, hoppende, bollende, som alle og enhver nemt kan spotte.

- Det startede ret tilfældigt, banalt og dumt. Men det er så der, hvor man gør noget dumt igen og igen og igen, og så bliver det sjovt, siger Jonas Aller Kjeldsen.

I 2015 foran Orange scene.
I 2015 foran Orange scene.
Foto: Christian Hjort - Ritzau Scanpix

Maskot og museumsgenstand

I år pryder den både festivalplakaten og armbåndet. Den har været på Roskildes t-shirts. Og Tuborg har også haft maskotten på festivaløldåsen.

Det er efterhånden sikkert at konkludere, at alien og ko har udviklet sig til en prominent festivalmaskot.

- Vi er sindssygt stolte af være en del af det ikoniske udtryk på Roskilde Festival, siger Jonas Aller Kjeldsen.

Allerede tilbage i 2013 erhvervede det nærtliggende rockmuseum Ragnarock det originale eksemplar af alien-boller-ko-fanen til sin samling af rock-klenodier.

I dag er det således version 2.0 af det eklektiske maskotpar, der bouncer rundt i et par meters højde. 

- Når vi har alien og ko med til koncerter, oplever vi alverdens respons. 99,9 procent af responsen er pure positiv. Folk kommer og giver os krammere og kys, siger Jonas Aller Kjeldsen.

Alien og ko fejrer 20 års jubilæum på festivalen.

Alien og ko i 2014 ved Arena.
Alien og ko i 2014 ved Arena.
Foto: Kim Matthai Leland - Ritzau Scanpix
I 2012 var alien og ko også at spotte foran Orange Scene.
I 2012 var alien og ko også at spotte foran Orange Scene.
Foto: Ivan Riordan Boll - Ritzau Scanpix
Alien og ko foran Orange Scene i 2014.
Alien og ko foran Orange Scene i 2014.
Foto: David Leth Williams - ritzau Scanpix
I 2017 til klassisk koncert med Copenhagen Phil i Arena.
I 2017 til klassisk koncert med Copenhagen Phil i Arena.
Foto: Malthe Ivarsson - Ritzau Scanpix
I 2015 var alien og ko også på pletten.
I 2015 var alien og ko også på pletten.
Foto: Simon Skipper - Ritzau Scanpix

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Greve Svømmehal

Vestegnen får ny svømmehal til 130 millioner kroner

Verdens største vikingeskib bliver sat op på Nationalmuseet

playVerdens længste vikingeskib er tilbage efter togt

franciskarosekilde

playKøbenhavns Kommune vil skrue ned for nattelivet med færre bevillinger efter midnat

Køge Kyst_Foto_Michael Levin 2020 (1)

Skal din kommune have årets arkitekturborgmester?

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere