Hells Angels-rocker efterlyses for drab

Politiet offentligør foto og navn på efterlyst rocker, der er mistænkt for at have dræbt en 36-årig mand sidste forår i Rødovre.

Københavns Vestegns Politi har valgt at offentliggøre foto og navn på en 30-årig mand, der mistænkes for drab.

Ifølge politiet er der tale den 30-årige Hells Angels-rocker Hasan Okutan. Okutan er mistænkt for at stå bag skuddrabet på en 36-årig rockerrelateret mand den 4. maj 2019 i Rødovre.
 
- I sidste uge oplyste vi, at vi ville offentliggøre navn og billede på den 30-årige, hvis han ikke meldte sig til politiet. Det er ikke sket og derfor efterlyser vi ham nu offentligt, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose i en pressemeddelelse.

Hasan Okutan beskrives som værende 180 centimeter høj, kronraget, og han har kort mørkt fuldskæg og er muskuløs af bygning.

Okutan er tyrkisk af oprindelse og har tatoveret ”13:3” på venstre bryst og et håndaftryk på højre bryst. Han er også tatoveret på begge underben. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Københavns Vestegns Politi efterlyser Hells Angels-rockeren Hasan Okutan.
Københavns Vestegns Politi efterlyser Hells Angels-rockeren Hasan Okutan.
Foto: Københavns Vestegns Politi - Twitter

Flere rockeradresser ransaget

Københavns Vestegns Politi iværksatte i sidste uge ransagninger imod flere adresser, som kan relateres til den 30-årige.

Ifølge TV 2s oplysninger er der tale om seks adresser - heriblandt Hells Angels rockerborgene på Siljangade på Amager og Svanevej i Københavns Nordvestkvarter samt flere private adresser.

I forbindelse med ransagningerne fandt politiet flere effekter, som nu indgår i efterforskningen.

Da vicepolitiinspektør Peter Malmose i sidste uge advarede om, at man ville den 30-årige, hvis han ikke meldte sig selv, oplyste han samtidig, at Hasan Okutan angiveligt opholder sig i udlandet.

Har man har oplysninger om Hasan Okutans færden eller øvrige oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen for nuværende.

Offeret i drabssagen er Thomas Josic, har ekstrabladet.dk tidligere oplyst. Han var tidligere medlem af Hells Angels og havde også en overgang sin gang hos Bandidos.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedssalon sigtet for niende gang for at holde åbent

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

20190510-105520-7-1920x1277we

Tre teenagepiger anholdt for mislykket gaderøveri i Indre By

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere