Nye testklinikker skal være forlænget arm i kampen mod coronavirus

Nu bliver det muligt både at blive testet for coronavirus og blive undersøgt af en sundhedsperson på samme sted.

Sundhedsstyrelsen har onsdag meldt ud, at regionerne skal oprette en ny type klinikker for syge borgere, der skal testes for coronavirus.

I Region Sjælland betyder det at regionens fire akutsygehuse samt Sjællands Universitetshospital i Roskilde fra dags dato er opgraderet til covid-19 vurderingsklinikker.

- Vi har gennem længere tid arbejdet hårdt på at opbygge et enkelt og effektivt testsystem til borgerne i Region Sjælland. Med de nye covid-19 vurderingsklinikker understøtter vi, at borgerne har én indgang til test, siger regionsrådsformand Heino Knudsen i en pressemeddelelse.

I TV 2 Lorrys sendeområde betyder det konkret, at der kommer en vurderingsklinik på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Samtidig vil der fortsat være et lokalt teststed i domkirkebyen, ligesom der vil være det i henholdsvis Greve, Solrød, Køge og Stevns.

Covid-19 vurderingsklinikkerne er et tilbud til patienter med symptomer, hvor covid-19 ikke kan udelukkes, og hvor patienten har behov for vurdering af symptomer på mulig alvorlig sygdom. Det kan også være for patienter, der blot har behov for en test for coronavirus, så de den efterfølgende dag kan ses hos deres egen læge.

 
 
Foto: Region Sjælland

Egen læge kan henvise

Det er muligheden for både at blive testet for coronavirus og blive undersøgt af en sundhedsperson på samme sted, der er det nye ved covid-19 vurderingsklinikkerne.

Efterfølgende vil den praktiserende læge ofte kunne overtage behandlingen af patienten

- Vi skal tilbage til hverdagen, hvor man ringer til sin læge, når man er syg og bliver behandlet af sin egen læge i langt de fleste tilfælde, for eksempel hvis man hoster, fordi man har halsbetændelse eller influenza. Covid-19 vurderingsklinikkerne giver ekstra tryghed og bliver den praktiserende læges forlængede arm, siger Heino Knudsen.

Det er den praktiserende læge eller vagtlægen, der kan henvise til covid-19 vurderingsklinikker.

Region Sjælland anbefaler, at hvis man føler sig så syg, at man har brug for at tale med en læge, eller man er bekymret over sine symptomer, så skal man ringe til sin læge. Dette gælder også, hvis man har symptomer, som man tænker kunne være tegn på covid-19.

Ens læge vil vurdere, om man skal undersøges med det samme, eller om det kan vente nogle dage. Ved behov for hurtig undersøgelse kan lægen henvise til undersøgelse samme dag på en covid-19 vurderingsklinik.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20200723-153222-l-1920x1280we.jpg

Godt nyt for ældre: Nu kan flere blive testet i eget hjem

testcenter

playVestegnen hårdt ramt af corona – nu åbner et fast testcenter

Plejehjem

Endnu en kommune rammes af besøgs-restriktioner - se forbuds-listen her

Julemarked

Julemarkeder må aflyse på stribe: Se her, hvor der stadig er åbent

Region Sjælland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere