38-årige Maria Schouby Frandsen har haft gavn af trykkammeret på Rigshospitalet.
For 12 år siden fik hun livmoderhalskræft, hvor hun var igennem et forløb med stråler og kemobehandling, som efterfølgende har givet hende gener.
- Jeg har fået nogle nerveskader i min blære og mit underliv, som har givet rigtig store smerter, siger Maria Schouby Frandsen til TV 2 Lorry.
Min livskvalitet bliver jo forbedret med nærmest 100 procent.
Men for ni år siden fik hun for første gang behandling i trykkammeret på Rigshospitalet, som hjalp effektivt på hendes smerter.
Senfølger af strålebehandling kan komme tilbage og i foråret 2019 fik hun igen smerter, og nu er hun i gang med sit andet forløb.
- Det er jeg bare så glad for. Altså virkelig, virkelig glad. Jeg har store forventning til, at mine smerter bliver stærkt nedsat igen, siger Maria Schouby Frandsen.
Trykkammer har stor betydning - og nu bliver det større
Trykkammeret på Rigshospitalet har en vigtigt betydning for patienter, som eksemplevis har gener efter strålebehandling, patienter hvis sår ikke vil hele og akut dykkersyge.
Jeg synes, det er rigtig godt, der kommer et nyt trykkammer, og at der er flere, der får mulighed for at få den her behandling, for det hjælper.
Fremadrettet vil det gavne endnu flere patienter, for Rigshospitalet har fået 70 millioner kroner i alt af Ellab-Fonden og Region Hovedstaden til at udvide og lave et nyt og større trykkammer.
- Jeg synes, det er rigtig godt, der kommer et nyt trykkammer, og at der er flere, der får mulighed for at få den her behandling, for det hjælper, siger Maria Schouby Frandsen.
Sådan foregår en trykkammer behandling
Et trykkammer fungerer på den måde, at patienter bliver udsat for et øget tryk i kammeret samtidig med, at de indånder ilt igennem en maske under det forhøjede tryk. Patienter vil have 10 til 15 gange mere ilt i blodet, end man normalt vil have.
Når patienten er færdig med behandlingen, falder mængden af ilt til det normale og de her skift mellem forhøjet ilt i blodet og normalt niveau igangsætter nogle hormoner, som gør, at der dannes nye raske blodkar i det væv, hvor ilten mangler, og så begynde sårene at hele.
En planlagt trykkammerbehandling består som oftest af 30-40 behandlinger én gang om dagen i halvanden time.
En ny undersøgelse som Rigshospitalet har lavet i samarbejde med Norge, Sverige og Finland viser, at patienter med strålefølger efter et strålebehandlingsforløb bedres efter trykkammerbehandling.
Og det resultat kan Maria Schouby Frandsen genkende.
- Min livskvalitet bliver jo forbedret med nærmest 100 procent. For når jeg har rigtig ondt, så kan jeg sidde derhjemme - og det er det, jeg kan, siger hun.
Rigshospitalet regner med at kunne tage det nye trykkammer i brug i slutningen af 2021.
Udover det nye trykkammer giver mulighed for mere forskning, så kommer der mere fokus på individuel behandling. Årligt vil der kunne foretages omkring 10.000 behandlinger mod de 5000, der er i dag.
Maria Schouby Frandsen håber, at hendes andet forløb kan give hende hverdagen uden smerter tilbage.
- At jeg kan leve et aktivt liv og være der for min søn, og ikke bare sidde derhjemme og have ondt, siger hun.
