Succesfulde supercykelstier får flere ud på cyklen - og færre i bilen

Flere og flere cyklister bruger dagligt supercykelstierne i hovedstadsområdet, viser nye tal fra Region Hovedstaden.

I løbet af de seneste år er netværket af cykelruter i Region Hovedstaden kendt som supercykelstierne vokset både i omfang, men også i popularitet.

Det viser nye tal fra Region Hovedstaden, der sammen med 27 kommuner står bag netværket af de særligt afmærkede cykelstier.

På de indtil videre otte supercykelstier er antallet af cyklister steget med 23 procent, og i gennemsnit tilbagelægger cyklisterne 11 kilometer per tur på de orangemærkede ruter, viser rapporten.

Samtidig er det lykkedes at lokke tidligere bilister til at fravælge bilen og i stedet vælge cyklen. Ifølge rapporten kørte 14 procent af de nye cykelpendlere på supercykelstierne tidligere i bil.

- Supercykelstierne er ønsket om at lave en sammenhængende, regional infrastruktur på tværs af kommunerne – særligt i hovedstadsområdet, hvor der er høj befolkningstæthed og stigende trængsel og bilisme, siger Sidsel Birk Hjuler, der er leder af Sekretariatet for Supercykelstier.

- Resultaterne her viser, at supercykelstierne er en tværkommunal succes, der får flere til at vælge cyklen. Derudover er der det samfundsøkonomiske aspekt. En analyse, vi har fået lavet, viser, at supercykelstier er en af de mest rentable infrastrukturinvesteringer man kan overhovedet kan lave, siger hun.

Kvinder udgør flertal på supercykelstierne og andre tal

Fra det offentliggjorte cykelregnskab er der flere kuriøse tal fra supercykelstierne. Blandt andet:

  • 52% på supercykelstierne er kvinder
  • 400.000 kilometer cykles der dagligt på de otte supercykelstier
  • 19 kilometer i timen er gennemsnitshastigheden
  • 29.000 cyklister blev der målt på en hverdag på Farumruten, der er den travleste supercykelsti
  • 23.000 tons CO2 ville der årligt blive sparet, hvis en procent af alle bilture i regionen blev erstattet af cykelture

 

Kilde: Cykelregnskabet

Flere pendlerture foretages på cykel

De første supercykelstier kom på tegnebrættet i 2009. Dengang udgjorde cykelpendlere i Region Hovedstaden 29 procent af alle pendlerture. I 2018 var det tal steget til 34 procent. I samme periode faldt tallet med 5 procent på landsplan.

Her har netværket af supercykelstier været medvirkende til den stigende andel af persontransporten, der udgøres af cykelpendlere.

I Region Hovedstaden er man godt tilfredse med den udvikling.

- Det viser, at hvis man gør noget ekstra og investerer ekstra, så kan man få flere til at cykle. Man kan også se, at de mest tilfredse cyklister i landet, er cyklisterne i Region Hovedstaden, siger Helen Lundgaard, chefkonsulent i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.

 

Kort over det nuværende netværk af supercykelstier samt kommende ruter.
Kort over det nuværende netværk af supercykelstier samt kommende ruter.
Foto: Supercykelstier.dk

Cyklistforbundet: Derfor virker supercykelstierne

I Cyklistforbundet er direktør Klaus Bondam ikke overrasket over supercykelstiernes popularitet.

- Supercykelstierne er lykkedes fordi de med tydelig skiltning og ensartet og ordentlig vedligeholdelse og ‘komfort’ bliver et synligt og reelt alternativ for borgerne i kommunerne omkring de store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Storkøbenhavn, siger direktør Klaus Bondam.

Han mener, at det med ruternes indtog er blevet naturligt for borgere i hovedstadsområdet at vælge cyklen frem for bilen, fordi mange af trætte af stigende bilkøer og øget trængsel til og fra København.

- Mange vil også gerne have den fysiske aktivitet den daglige cykeltur giver. Og mange har erfaret, at 10-15 kilometer på en elcykel ingen ting er - og hurtigere end af spilde sin tid i bilen, siger han og efterspørger, at netværket af supercykelstier udvides yderligere.

- I de kommende år bør Supercykelsti-systemet udbygges yderligere. Cykelbroer og cykeltunneler kan øge fremkommeligheden for cykelpendlerne. Ligeledes skal Supercykelstierne sikres god og logisk sammenhæng med S-tog, Metro og ikke mindst den kommende letbane, lyder det fra Klaus Bondam.

Staten og kommunerne i samarbejdet har allerede afsat penge til yderligere seks supercykelstier, der opføres over de kommende år, mens adskillige er planlagt til senere.

Vokseværk blandt supercykelstier

Siden Albertslundruten (C99) blev indviet i 2012 som den første i landet, er netværket af supercykelstier vokset år for år. Flere ruter er allerede i færd med at blive anlagt, mens andre er vedtaget. Det er hovedstadskommunernes målsætning, at der i 2045 er 750 kilometers supercykelstier fordelt på 45 ruter.

 

Herunder ses udviklingen i antal supercykelsti-kilometer:

 

2012: 17 kilometer

 

2013: 38 kilometer

 

2016: 52 kilometer

 

2019: 167 kilometer

 

2022: 248 kilometer (forventet)

 

2030: 680 kilometer (forventet)

 

2045: 750+ kilometer (forventet)


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik