Snart må du svinge til højre for rødt

Fra 1. september må cyklister formentlig svinge til højre på trods af rødt lys.

Siden 2013 har det været testet i 33 kryds, blandt andet i København. Transport- og bygningsministeriet var så imponeret over evalueringen, at de nu vil gøre det lovligt helt generelt. Derfor har ministeriet sendt nye regler på området i høring.

Høringsperioden slutter på søndag, og kommer der ingen nævneværdige indsigelser, så kan du frit køre til højre for rødt lys på den tohjulede fra 1. september.

- Vi er meget glade for den mulighed, som vi har kæmpet for i mange år. Det skaber noget af det allervigtigste for hverdagscyklister, nemlig flow i den daglige cykeltur, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet til Ritzau.

Det vil dog kun være lovligt i kryds, der opfylder visse sikkerhedsmæssige kriterier, men det vil være rigtig mange, skriver Jyllandsposten.

Vejdirektoratet har lavet en vurdering af sikkerheden, når cyklister må svinge til højre for rødt. De mener ikke, det øger risikoen for ulykker væsentligt. Alligevel er trafikforsker Harry Lahrmann skeptisk.

- Jeg synes ikke, at man ud fra evalueringen af forsøget kan konkludere, at det ikke medfører øget risiko for ulykker, siger Harry Lahrmann til Jyllands-Posten. 

Han er specielt bekymret for fodgængerne. Men det mener Cyklistforbundet ikke bliver noget problem.  

- Det skal selvfølgelig være under hensyntagen til fodgængere, men det er også min erfaring, at langt de fleste cyklister udviser denne opmærksomhed, siger Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet til Ritzau. 

I første omgang vil de nye regler gælde på statsveje, mens det vil være op til kommunerne at vurdere, hvad der skal være lovligt på de kommunale veje. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

618113-311

S-tog og fjerntog står stille efter uheld på Valby Station

Ny Ellebjerg. Olivas Borehoved 06. Foto Metroselskabet

Boremaskiner krydser byen - denne gang over jorden

elbusser københavn frederiksberg

14 buslinjer omlægges til el i 2022 – heriblandt to travle ruter i København

Sne veje

Flere trafikuheld i aftes - pas på isglatte veje her til morgen

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere