Når du bekæmper en omgang halsbetændelse med penicillin, så er det ikke kun sygdommen, der bliver angrebet.
Det gør det danske dyre- og planteliv i sidste ende også.
Kroppen er nemlig ikke i stand til at optage al medicin, og derfor bliver en del af det udskilt gennem dit tis og ender dermed på spildevandsanlægget.
Det forklarer Kai Besten, der er professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
- Tusindvis af stoffer fra medicinalindustrien ryger gennem spildevandsanlæggene og ender i naturen. Heldigvis findes nogle af stofferne i så små mængder, at vi vurderer, at det ikke udgør et problem. Andre er mistænkt for at have uønskede effekter i naturen, siger han i pressemeddelelsen.
Kai Besten står bag ny forskning, der har kortlagt, hvor mange medicinrester, som ender i naturen – og hvad vi kan gøre for at forhindre det.
I dag er det omkring 80 procent af medicinresterne, der bliver fjernet ved almindelige spildevandsanlæg.
Men faktisk fastslår forskningen, at det med særlige metoder er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen.
Hvordan metoderne fungerer, vender vi tilbage til.
Gigtmedicin påvirker fiskenes gæller
Først bliver vi lidt klogere på, hvilken skade medicinrester faktisk kan gøre på dyre- og plantelivet.
Når medicinrester skylles ud i naturen, er det blandt andet fisk, der tager skade, forklarer Kai Besten.
- Vi ved, at gigtmedicinen diclofenac har effekter på immunforsvar i gællerne hos fisk. Desuden ved vi, at nogle af de aktive stoffer, der er i forskellige former for psykofarmaka, har effekter på fisks adfærd, forklarer han og uddyber:
- Umiddelbart kan man jo tænke: “Gladere fisk, er det et problem?” Men effekten er ikke nødvendigvis den samme som hos os mennesker. Nogle gange ændrer det fiskenes bevægelsesmønstre, og det kan gøre, at de bliver et hyppigere bytte. På den måde forandrer økosystemet sig langsomt.
Testet i Hillerød
På spildevandsanlægget i Hillerød tager man hvert år hånd om cirka 7,0 millioner kubikmeter regn- og spildevand fra forbrugerne.
Ligesom i resten af landet renser man blandt andet for medicinrester.
En udfordring, der forventes at blive endnu større i fremtiden, når det nye supersygehus åbner i netop Hillerød Kommune.
Derfor har spildevandsanlægget i Hillerød også været en del af projektet, hvor Kai Besten og hans forskerkollegaer testede, hvordan man kan bruge ozon og aktivt kul til at rense spildevandet for kemikalier - herunder medicinrester.
- Først blæste vi ozongas gennem spildevandet. Fordi ozon er et meget reaktivt stof, reagerede det med de aktive stoffer i medicinen. Det fik molekylerne til at knække over og blive uskadeliggjort.
- Vi kunne måle, at ozonen uskadeliggjorde omkring 95 procent af molekylerne. De tilbageværende, som jo stadig var et problem, behandlede vi derefter med aktivt kul.
Kullet fjernede de sidste aktive stoffer, så spildevandet, der kom ud på den anden side, var stort set renset for problematiske medicinrester, siger han.
Udover Hillerød tester man i hovedstadsområdet også med lignende teknologier i Køge.
