Stålgrossist tvunget til at lukke lager i Køge

Den økonomiske krise får nu landets største stålgrossist Lemwigh-Müller til at forlade Skandinavisk Transport Center i Køge og samle lagerkapaciteten i Randers, skriver DAGBLADET Køge.

Det sker som en direkte konsekvens af opbremsning i industrien og byggebranchen. På få år er det danske grossistmarked for stål faldet fra cirka en million tons til det halve.

- Vi ser ikke nogen tegn på vækst i markedet, og derfor er vi tvunget til at tilpasse vores lager- og produktionskapacitet på stålområdet, siger direktør Morten Trolle fra Lemvigh-Müller om baggrunden for at lukke lageret i Køge.

I alt 63 mand mister arbejdet i forbindelse med lukningen af det knap 15.000 kvadratmeter store opvarmede lager, der blev opført i 2005 og er blandt de mest moderne stållagre i Nordeuropa.

- Nu afvikler vi lageret, og det vil vare indtil foråret, og samtidig gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe de afskedigede medarbejdere videre, siger Morten Trolle, der endnu ikke ved, hvad der kommer til at ske med lagerbygningen i Køge.

- Det ved vi ikke endnu. Vi har et lejemål, der rækker nogle år frem, og nu begynder vi at undersøge mulighederne, siger Morten Trolle.
Lemvigh-Müller har på landsplan cirka 1300 medarbejdere.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

Postbyen

playMegaprojekt skrider frem: Her skal Københavns næste højhuse bygges

elløbehjul

Ny lov: Hjelm-pligt på el-løbehjul

PR-foto

Mistanke om menneskehandel i forbindelse med byggeri af luksusboliger i Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere