Slut med at lufte hund for lam kvinde

Halsnæs Kommune siger nu stop for at lade en lammet kvindes døgnhjælp lufte hendes hund, uden hun selv er med. Nu risikerer hun at måtte aflive sit kæreste eje, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Reglerne skal følges, og det gælder også for 50-årige Margit Ulstrup fra Hundested, der er lam fra brystet ned og derfor har brug for hjælp døgnet rundt.

Hun har for nyligt fået besked fra Halsnæs Kommune, at hendes døgnhjælpere ikke længere må gå tur med hendes hund, uden hun selv er med.

Følger de ansatte ikke reglerne er det fyringsgrundlag, står der i en mail sendt til hendes plejere.

- Kommunen har sagt, at magter jeg ikke opgaven, må jeg aflive hunden eller finde nogle andre til at lufte den, forklarer hun og oplyser, at hun ikke har råd til en hundelufter og i øvrigt er afhængig af, at lufteren også er til rådighed hver dag.

- Og det kan jeg jo ikke forvente af en skolepige, forklarer hun.

I Halsnæs Kommune bekræfter direktøren for området, at det er imod reglerne at lufte hund.

- Der er ingen tvivl om, at man kan have stor glæde af en hund, men så må man finde en anden løsning, for eksempel en ung, der kan komme forbi frem for at gøre det til en kommunal opgave, forklarer direktør Helle Hagemann Olsen.

Hos Danske Handikaporganisationer (DH), mener man, at sagen er grotesk, uanset om der er regler at følge eller ej.

- Hun har vel døgnhjælp, fordi hun har brug for den og ikke for at, de skal kigge på, hvad hun laver.

- Det er jo molbo-agtigt, lyder det fra Gitte Hemmingsen, der er formand for DH i Halsnæs.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik