Sexanklager udløser bortvisning

En mandlig pædagog i 30'erne fra værestedet Roskilde Ambulante Behandlingstilbud for stofmisbrugere (RABS) er nu havnet i politiets søgelys. Manden er mistænkt for at have udnyttet sin position til at presse mindst to kvindelige brugere på værestedet til sex. skriver DAGBLADET Roskilde.

De to kvindelige
brugere på 39 og 26 år har selv henvendt sig til politiet og
forklaret, at de har følt sig presset til at have sex med
manden. Han blev den 17. august bortvist fra RABS, hvor han
arbejdede på værestedet, som ligger i Ringstedgade 10 i
Roskilde. Det er ifølge DAGBLADETs oplysninger blandt andet også
her, at overgrebene - ifølge kvindernes forklaring - har fundet
sted.
Handicap- og psykiatrichef i Roskilde Kommune, Merete Naidu,
der har det overordnede ansvar for RABS, forklarer, at manden
har erkendt at have haft et seksuelt forhold til de to kvinder.
Og det alene berettiger til bortvisningen, lyder det fra Merete
Naidu, fordi der er tale om et afhængighedsforhold. Hun
forklarer samtidig, at såvel de to kvindelige brugere som
medarbejderne på værestedet efterfølgende har fået tilbud om
psykologisk krisehjælp som følge af sagen.- Alle er rystede over
det her, forklarer Merete Naidu.
Ifølge politikommisær Richard Olsen fra Midt- og Vestsjællands
Politi har de to kvinder forklaret, at overgrebene har fundet
sted i det sene forår og frem til for en måned siden.
- Der har ikke været tale om brug af vold eller trusler, så
der er ikke tale om en voldtægtssag i gængs forstand. Men
kvinderne har følt sig pressede til disse seksuelle forhold og
ikke følt, at de kunne sige fra. Vi har haft lejlighed til at
tale kort med den mandlige pædagog. Han er endnu ikke blevet
sigtet for noget, ligesom vi også skal have ham indkaldt til en
egentlig afhøring, siger Richard Olsen.Han opfordrer samtidig
andre brugere af RABS til at henvende sig til politiet, hvis de
også har følt sig pressede til at have sex med den bortviste
medarbejder.
- Vi skal have undersøgt, om der er flere piger, der har været
udsat for det samme. Det kan være, at de vil stå frem, når de
læser omtalen i medierne om sagen, siger Richard Olsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik