Roskilde Bank-direktør forsvarer sin pension

Beskyldninger om, at Roskilde Banks tidligere direktør får en gigantisk pension, er faktuelt forkerte, og der er intet ulovligt i sagen.

Sådan lyder det fra hovedpersonen selv, der nu tager til
genmæle efter et døgn, hvor rygterne er tårnet sig op i pressen,
skriver politiken.dk.
Niels Valentin Hansen skulle ifølge Roskilde Dagblad have
sikret sig en pension på 3,6 mio. kr. om året resten af sit liv.
SF truer i den forbindelse med at melde Roskilde Banks ledelse
til politiet.
Men fremstillingen af sagen er ikke korrekt, siger Niels
Valentin Hansen.
»Min årsløn var på 4,5 mio. kroner, og da man normalt
tilstræber en pension på to tredjedele af lønnen i en
pensionsordning, skulle jeg så have fået 3 mio. kr i pension.
Min pension var retteligt på 2,5 mio. kr., men halvdelen var
investeret i Roskilde Bank-aktier - jeg troede jo på banken, det
er den ulykkelige sandhed - så nu er min pension på 1,25 mio.
kr. om året«, siger Niels Valentin Hansen til politiken.dk.
SF vil politianmelde sagen, fordi partiet mener, at det ikke
kan være rigtigt, at du skal have penge, når kunder og
aktionærer har tabt på, at banken krakkede.
Hvad siger du til det?
»Det er en ganske normal pensionordning, som er indbetalt over
mange år jævnfør ansættelseskontrakten, der har været gældende
siden 1. december 1978 - næsten 30 år. Ligesom en normal
tjenestemandspension er indbetalingen sat efter, at jeg skulle
kunne få en pension, der svarer til to tredjedele af min løn. I
mange af årene havde Roskilde Bank en af landets højeste
indtjeninger for banker. Dengang anede man jo ikke, hvordan det
ville gå«, siger Niels Valentin Hansen til politiken.dk.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere