Rasende 'Gorm' forstyrrer både tog og fly

DSB har færre afgange end normalt over hele landet på grund af storm, ligesom fly kan blive forsinket.

Stormen Gorm vil sandsynligvis forstyrre trafikken både til lands og i luften søndag aften, når vindstød af orkanstyrke vil ramme det meste af landet.

Togpassagerer må indstille sig på, at togene ikke kører så ofte, som de plejer, lyder det fra Banedanmark.

- Vi kører med reduceret togtrafik fra klokken 18 over hele landet for at tage højde for stormen. De nærmere detaljer melder vi ud senere søndag eftermiddag. siger områdechef René Hestbæk fra Banedanmark, til Ritzau.

Hvis man har planer om en togtur søndag aften, kan man følge ændringerne i køreplanen på dsb.dk eller rejseplanen.dk.

Hos Banedanmark gør man alt for at komme vejrproblemerne i forkøbet.

- Vi har kaldt ekstra mandskab ind for at tage højde for eventuelle væltede træer, køreledninger, der falder ned, og så videre. Vi er godt i gang og placerer hjælpevogne strategisk rundt om i landet, siger René Hestbæk.

Fra Københavns Lufthavn lyder det, at stormen også kan forstyrre flytrafikken til og fra Københavns Lufthavn.

- Hold øje med trafikken på cph.dk. I tilfælde af forsinkelser og aflysninger kontakt dit flyselskab eller rejsearrangør for nærmere information, skriver Københavns Lufthavn på cph.dk.

Politiet opfordrer bilister til at køre hjemmefra i god tid, da lukning af flere broer på grund af stormen kan give trafikproblemer.

Lillebæltsbroen vil være lukket mellem 21-23 søndag aften, ligesom der er risiko for, at Øresundsbroen og Storebæltsbroen må lukke.

Scandlines, som har færger mellem Helsingør og Helsingborg, Gedser og Rostock samt Rødby og Puttgarden, sejler indtil videre efter planen på alle ruter.

- Men vi holder øje med vejrsituationen løbende og melder ud, hvis der bliver ændringer, siger Annette Ustrup Svendsen, pressekontakt i Scandlines.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere