Politiet skaber tryghed med ekstra tilstedeværelse i S-tog

Kom med politiet på patrulje i eksklusiv fotoreportage.

Det skal være trygt at tage S-toget. Også efter mørkets frembrud. Sådan lyder det fra Københavns Vestegns Politi, der i øjeblikket skaber tryghed i S-togene med ekstra tilstedeværelse.

Det har fået mange til tasterne på Facebook for at rose tiltaget.

Masser af ros fra borgere

Over 500 har således på Facebook tilkendegivet, at de kan lide den ekstra tilstedeværelse, ligesom der er kommet mange positive kommentarer.

- Hvor er det bare dejligt med synligt politi, så tryghed bliver for alle, lyder det blandt andet.

Og det er man glade for hos Københavns Vestegns Politi, hvor politikommissær, Søren Enemark, leder tryghedsindsatsen.

- Det er meget rart, at folk fortæller, de er glade for det her tiltag, siger han til TV 2 Lorry.

Gør op med utryghed efter mørkets frembrud

Gennem en længere periode har Københavns Vestegns Politi hørt fra borgere, at det kan være utrygt at tage S-toget ud på de mørke timer, uddyber Søren Enemark. Derfor valgte man at prioritere indsatsen.

- Vi vil gerne være til stede dér, hvor borgerne er, siger Søren Enemark til TV 2 Lorry.

Nogle gange er politiet ude alene. Andre gange foregår det i samarbejde med DSB. Men én ting er sikkert.

- Vi prioriterer at være til stede ofte. På Vestegnen har vi nemlig en stor del af S-togsnettet, siger Søren Enemark.

Du kan møde politiet i civil og uniform

Politiet arbejder både i civil og i uniform. Og der bliver arbejdet målrettet både på forskellige S-toglinjer, forskellige stationer og på forskellige tidspunkter af døgnet.

TV 2 Lorry har helt eksklusivt af Københavns Vestegns Politi fået lov til at bringe en fotoreportage fra en patrulje den 13. oktober i samarbejde med DSB’s kontrollører. Den kan du se og bladre igennem lige her.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik