En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at over halvdelen af kommunerne i regionen - 55 procent - har lukket ventelisten til børnepasning af 0-5-årige for borgere fra andre kommuner. Til sammenligning tilbyder alle kommuner i Region Nordjylland - og de fleste i resten af Jylland - børnepasning til andre kommuners borgere.
Ifølge Dansk Erhverv er manglen på børnepasning over kommunegrænserne i Region Hovedstaden hæmmende for arbejdskraftens mobilitet i både Københavnsområdet og på resten af Sjælland.