Bearnaise er saucernes konge, men har også ry for at være nervepirrende svær at få til at lykkes hjemme på komfuret. Men sådan behøver det absolut ikke at være.
Find opskriften uder videoen, hvor Casper Sobczyk viser, hvordan han laver sin bearnaise
Her får du opskriften på:
CASPER SOBCZYKS SUPERLETTE SAUCE BEARNAISE
Til 4 personer
Bearnaisesauce
4 æggeblommer
300 gram smør
1 spsk creme fraiche
Lidt citronsaft
Skal fra 1 appelsin
Salt og peber
1 bundt estragon, hakket
Sådan gør du:
Bearnaisesauce
Smelt smørret ved middelvarme (ca. 60 grader)
Bland æg, salt, peber, creme fraiche, citronsaft og appelsinskal og blend blandingen med en stavblender i et glas til stavblender, et højt målebæger eller lignende.
Når det er en homogen masse, hældes smørret lidt ad gangen i en tynd stråle, mens du fortsat blender. Tilsæt den hakkede estragon
Tip: Hold saucen varm i ovnen på 60 grader til maden er klar
Her får du opskriften på:
CASPER SOBCZYKS BERØMTE SMØRBØF
Til 4 personer
1 ribeye
1,5 kg smør
Olie, smør og kviste af rosmarin til stegning
Sådan gør du
Temperer alt smørret, så det kan modelleres i hænderne.
Tør kødet godt af for alt blod og væske og læg det på en rist i køleskabet i 6 dage.
Pak efterfølgende bøffen ind i smør og sæt den på køl i 5-6 uger.
Det er vigtigt, at man de første 14 dage hele tiden ser efter små huller og revner. Luk dem straks igen med smør, for hvis kødet først får ilt, går det i forrådnelse.
Fjern smørret fra bøffen inden du steger bøffen ved høj varme med olie, smør og rosmarin.
Retromad – De ikoniske steder
Retromad er serien, der hylder de klassiske retro-retter og tager os med til Hovedstadens ikoniske steder.
Kom med, når madblogger og journalist Niklas Roar besøger de originale grillbarer og restauranter, der har overlevet i årtier og de trendy spisesteder, som nyfortolker de evigt unge serveringer.
Sæson 1 hylder det klassiske brune grill-barkøkken, der emmer af nostalgi
Sæson 2 hylder de favoritter, vi der kom til os udefra, men nu føles danske
Læs webdokken om Niklas Roars kærlighedsaffære med det brune køkken her.
Retromad - De Ikoniske Steder - er lavet i samarbejde med Svada Film.