Novo Nordisk hjælper region og opstarter analyse af corona-tests i døgndrift

På bare en uge er har Novo Nordisk indgået samarbejde med Rigshospitalet om at teste for Covid-19 - lørdag bliver de første tests analyseret.

Torsdag i denne uge blev det annonceret, at Region Hovedstaden er klar til at teste hele 2.500 personer for Covid-19 om dagen.

Beholdningen viser, at der er udstyr og kapacitet til at gennemføre de mange daglige tests i omkring to uger, oplyser Region Hovedstaden.

- Når vi tør skrue op for test, er det jo fordi vi nu ser mere positivt på forsyningen af tests fremadrettet, blandt andet fordi vi har et godt samarbejde med universiteterne og private.

- Jeg er meget stolt over, at det på mindre end en uge er lykkedes for Rigshospitalet at få et samarbejde med Novo Nordisk på benene. Det kommer til at gøre en stor forskel i bekæmpelsen af Covid-19, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Samtidig udtrykker hun taknemmelighed for de mange medarbejdere på Novo Nordisk, der har meldt sig til at hjælpe – også i weekender og i påsken.

Hos Novo Nordiske er man glade for at kunne hjælpe i krisen.

- Et hurtigt og effektivt samarbejde med Rigshopitalet betyder nu, at vi er klar til teste for coronavirus hos Novo Nordisk. Vi går i gang med at teste fra i dag, hvor en række medarbejdere fra vores forskningsafdelinger i Måløv har meldt sig til at bidrage til kampen mod corona, så vi sammen med personale fra det danske sundhedsvæsen kan være med til at øge kapaciteten for tests i den kommende tid, lyder det fra funktionschef i forskning og udvikling hos Novo Nordisk, Lars Wichmann Madsen.

Personoplysninger sikres

Det er Rigshospitalets vicedirektør Per Jørgensen, som har stået bag den hurtige aftale om partnerskab med Novo Nordisk.

Han understreger, at man ikke skal frygte, at der bliver sendt personfølsomme oplysninger ud af hospitalet, når testene skal analyseres.

- Testene bliver registeret på Rigshospitalet, og derefter bliver de inaktiveret, så de ikke udgør en smitterisiko, og inden de sendes til Novo Nordisk laboratorium, bliver prøverne anonymiseret, siger han.

Novo Nordisk arbejder sammen med en række eksterne leveradører på at kunne øge kapaciteten af testmaterialer hurtigt. 

- Testene udføres efter samme metode som på Rigshospitalet, men testmaskiner og kits er fra andre leverandører end på hospitalerne i Danmark, så det ikke er det samme udstyr, der bruges. Ellers ville vi jo være lige vidt, siger Per Jørgensen.

Novo betaler regningen

Alle analyser udføres af laboranter ansat på Novo Nordisk, og som frivilligt har meldt sig til at deltage i kampen mod corona. Lønninger og laboratorieomkostninger afholdes desuden af Novo Nordisk.

Novo Nordisk arbejder på at kunne køre med maksimal kapacitet i 2-holds skift med back up – også hen over weekender og påske.

Første tests kører lørdag, hvor Novo Nordisk modtager og analyserer de første faktiske patientprøver.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik