Narkodømt blev skudt på meget tæt hold

Gående, cyklende og bilister på gade i København blev stoppet af betjente, der jager drabsmand.

Drabet på en narkodømt mand på Rentemestervej i København ligner en likvidering.
Andreas Dybdahl blev ramt af flere skud, da han åbnede døren for en gæst tidligt om morgenen 6. marts.
Afstanden var formentlig under en meter, oplyser politikommissær Knud Hvass fra Københavns Politi.

Politiets specialister er endnu ikke kommet med en erklæring om, hvilket våben gerningsmanden brugte.

På ugedagen for drabet tirsdag morgen var flere betjente ude på Rentemestervej i håbet om at få fat på mennesker, der var i området, da drabsmanden enten ankom til eller forlod adressen.
- Vi har fået nogle navne på personer, som vi skal kontakte, siger Knud Hvass om udbyttet.
- Men ellers har det ikke umiddelbart givet noget, konstaterer han om den særlige indsats.

Politiet vurderer, at drabet i stuelejligheden i Rentemestervej 34 blev begået mellem klokken 6.30 og 6.45.

Motivet til nedskydningen kan efterforskerne i afdelingen for organiseret kriminalitet endnu ikke sige noget om.
For nogle år siden blev offeret idømt to års fængsel i en sag om narkotika.
Han havde opbevaret 250 gram kokain i et tøjfirma på Købmagergade midt i København.

Tidligere har politiet sagt, at den dræbte havde relationer til Hells Angels.

Den 36-årige Andreas Dybdahl havde flere venner også blandt kendte personer i musikmiljøet. Blandt dem L.O.C., Remee og Jokeren.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Knivstikkeri Nørrebro

24-årig stukket ned i København

default_thumb

play14-årig stilles for nævn efter skuddrab på Frederiksberg

Lastbil sløret

Kvinde førte politiet på sporet af drønulovlig lastbil – nu får hun ros

Retten i Helsingør

15-årig dreng fængslet for voldtægt i Nordsjælland

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere