Molotovcocktail mod boligblok

Gerningsmændene har efter politiets opfattelse ikke tænkt på de værste konsekvenser, da de i aftes kastede en molotovcocktail mod kælderdøren i en opgang i bebyggelsen Hastrupparken på Fasanvej ved Køge.

Motivet har altså efter politiets opfattelse mere været at ride med på en
opmærksomheds-modebølge end at søge at brænde mange menneskers
boliger ned.At der også i Køge-området er fokus på
brandattentat-moden vidner tillige fundet i går af en
hjemmelavet brandbombe i Boholte-kvarteret om.Der blev slået
alarm fra boligblokken på Fasanvej kort før kl. 20.30. En beboer
havde lugtet røg i sin opgang, og politiet konstaterede kort
efter, at der var kastet en molotovcocktail mod en kælderdør i
opgangen. Ilden fra den brandbare væske havde imidlertid ikke
bredt sig, men var gået ud af sig selv.Politiets mistanke om
grove drengestreger styrkes af den amatøragtige måde, attentatet
blev udført på. Ved boligblokken blev der fundet tre motorsave,
som formentlig er stjålet. Benzinen fra savene er tømt over i en
vinflaske, som herefter er omdannet til den molotovcocktail, der
blev knust mod kælderdøren.- Fremgangsmåden er noget ubehjælpsom
og omstændelig, så der er nok tale om drenge, som rider med på
den aktuelle bølge. Men det er selvfølgelig meget farligt, det
de går og roder med, siger vicepolitikommissær Kenneth Højlund,
Lokalpolitiet i Køge.Politiet undersøger nu motorsavene nærmere
for at finde spor, der kan lede til attentatmændene.I går måtte
Lokalpolitiet i Køge endvidere have assistance fra bomberyddere,
efter at en person havde indleveret en hjemmelavet bombe på
politistationen. Der var tale om to flasker med brandbar væske
placeret mellem et stort kanonslag, der var fastgjort til
flaskerne med kraftig tape. Kanonslaget, der havde været
antændt, men ikke var eksploderet, blev fundet i
Boholte-kvarteret.Mens bomben blev sikret og bomberydderne
tilkaldt gik finderen igen - men politiet vil meget gerne tale
med ham, så det nøjagtige findested og de nærmere omstændigheder
kan blive fastslået. Kenneth Højlund opfordrer finderen til at
henvende sig til politiet igen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik