Luftforureningen i København falder markant under coronaudbrud

Færre biler på vejene betyder renere luft til københavnerne, og det giver forskerne adgang til unikke data.

ARKIVFOTO. Målestationer på blandt andet den befærdede H. C. Andersens Boulevard viser et markant fald i NOx, der er den sundhedsskadelige udstødningsgas, som biler udleder. Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

Fordi mange af os i øjeblikket må blive hjemme og arbejde eller helt holde fri, får vores biler også i højere grad lov at blive i garagen. Det kan tydeligt aflæses på målinger af luftkvaliteten i København.

Her registrerer målestationer på blandt andet den befærdede H. C. Andersens Boulevard et markant fald i NOx, der er den sundhedsskadelige udstødningsgas, som biler udleder.

Fra et niveau på 273,12 pr. kubikmeter luft torsdag den 27. februar klokken 7.30 om morgenen til denne onsdag morgen at være helt nede på blot 66.

Læs også Datter til coronapatient: Det var som om at vinde i lotto, fordi han løftede armen

Det skal bemærkes, at der kan være udsving fra dag til dag alt efter, hvor meget det blæser og vindens retning. Men tendensen er klar over de seneste uger; kurven har været stærkt nedadgående.

- Vi ser en massiv nedgang i luftforurening. Det er egentlig som forventet, når der skrues ned for biltrafikken, der er en af de store lokale kilder til luftforurening, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i luftforurening ved Rådet for Grøn Omstilling.

Det super interessante er, at vi her sort på hvidt kan se, at det vil gøre en enorm forskel, hvis vi får reduceret biltrafikken i København.

Kåre Press-Kristensen, Rådet for Grøn Omstilling

Men selvom den dalende forurening måske ikke er så overraskende, kan de kommende uger med et Danmark på lavt gear under coronakrisen, til gengæld give forskerne en unik mulighed for at dokumentere konsekvenserne af den normalt tætte biltrafik i byen.

- Det super interessante er, at vi her sort på hvidt kan se, at det vil gøre en enorm forskel, hvis vi får reduceret biltrafikken i København, eller får en stor del af bilerne over på el. Nu har vi mulighed for at dokumentere effekten over længere tid under mange forskellige meteorologiske forhold, forklarer Kåre Press-Kristensen.

Han pointerer, at mens NOx-udledningen fra biler er faldet under coronaudbruddet, kan partikelforureningen fra eksempelvis brændeovne omvendt ske at stige, fordi flere mennesker er hjemme i løbet af dagen. Hvordan de to faktorer opvejer for hinanden, er endnu for tidligt at sige.

Artiklen fortsætter under billedet. 

NOx-udledningen ved målestationen på H. C. Andersens Boulevard. Foto: Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

Ifølge Miljøstyrelsen er luftforureningen med NOx-gasser er faldet med omkring 40 procent i de fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, som følge af regeringens covid-19 restriktioner.

Det er primært den reducerede vejtrafik, som har medført faldet, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Kan spare en del liv”

Hvert år skønnes 1.700 mennesker – alene i hovedstadsområdet – at dø som konsekvens af luftforurening. På landsplan er tallet 4.200. Det fremgår af en opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Fornylig skrev New York Post, at udbruddet af coronavirus i Kina kan ende med at redde markant flere liv, end det har kostet.

Altså hvis man isoleret ser på de positive effekter ved mindre forurening under den periode, hvor over 100 millioner kinesere har været i karantæne.

Selv et par måneder med det fald i forurening kan faktisk godt bidrage til en pæn del sparede liv.

Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Ifølge Steffen Loft, institutleder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er der noget om snakken.

- Der er heldigvis meget få, der endnu er døde af corona i Danmark. Så holder man det op imod, at københavnerne gennemsnitligt mister et års levetid som følge af luftforurening, i forhold til dem, der bor på landet, så kan selv et par måneder med det fald i forurening faktisk godt bidrage til en pæn del sparede liv, forklarer han.

Læs også 11 corona-råd til mental sundhed: Få mere søvn, og undgå for meget tv-kiggeri

Ligesom artiklen i New York Post understreger Steffen Loft, at coronavirus naturligvis ikke samlet set er en gevinst for folkesundheden. Det er alene den mindre forurening, der er en positiv sidegevinst.

- Der kan så være andre konsekvenser ved denne her nedlukning af landet som mindre motion og færre sociale relationer, der også er vigtigt for sundheden. På den lange bane kan de faktorer have store sundhedskonsekvenser i den negative retning, siger institutlederen.

Bevis for bilernes forurening

I Europa skønnes det ifølge Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling, at over 400.000 mennesker hvert år mister livet som følge af luftforurening. I de fleste tilfælde ved at det udløser blodpropper eller hjertekarsygdomme.

Altså langt flere end det samlede antal døde under coronasmitten, der på verdensplan ifølge John Hopkins University er opgjort til 22.000 i skrivende stund.

Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling (t.h.) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Derfor håber Kåre Press-Kristensen, at det markante fald i NOx-udledning under coronaudbruddet vil skabe fornyet fokus på, at bilerne er en væsentlig faktor, når det kommer til luftforurening i byerne.

- Det her viser, at hvis vi får reduceret trafikken og skiftet benzin- og dieselmotorer ud med elbiler, vil vi få et massivt fald i luftforureningen. Hvis al vores forurening bare kom med vinden fra udlandet, som kritikere hævder, ville vi ikke se det her markante fald. Det er nu slået fast én gang for alle.

- Det er ikke for at negligere coronakrisen. Men tænk, hvis politikerne havde det samme fokus på at reducere luftforurening. Så kunne vi hvert eneste år spare hundredetusinder af liv i Europa, siger han.

Læs også Christianias hashhandel er flyttet ud i Christianshavns gader

En ting er sikkert. Hos Institut for Folkesundhedsvidenskab kommer man i stor stil til at bore i betydningen af den mindre trafik i den kommende tid.

- Vi er først og fremmest ved at dokumentere, hvad det betyder, at trafikken er mindre. Vi vil også forsøge at se, hvilke helbredseffekter det har.

- Der er nogle udfordringer i, at folks vaner også pludselig har ændret sig, da mange flere er derhjemme i løbet af dagen. Men vi har sat rigtig meget forskning i gang og håber at udnytte situationen til at blive klogere på en masse ting, siger institutleder Steffen Loft.

Det er muligt selv at følge de helt aktuelle tal for luftkvaliteten ved målestationerne både i København og i Hvidovre her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik