LIGE NU: Sådan påvirker blæsevejret trafikken

Togbusser, en lukket bro og en politiopfordring.

Lyden af de sidste nytårsraketter og både royale og politiske nytårstaler har knap lagt sig, før 2019 for alvor meldte sin ankomst i hverdagen.

På årets anden dag volder vejrforholdene massive udfordringer for trafikken.

Det sker på grund af et blæsevejr, der så småt tog sit indtog i Danmark allerede nytårsnat.

Siden har det bevæget sig langsomt mod øst, og allerede tirsdag blev der meldt om stilladser i fare for at styrte sammen og væltede træer, mens mandagen bød på fare for stormflod ved Roskilde Fjord.

Øresundsbroen truede med at forhindre morgentrafik

Tidligt onsdag morgen kom den første melding til gene for pendlerne.

Øresundsbroen blev lukket for al trafik klokken 03.30, og forventningen var ifølge Vejdirektoratet, at broen tidligst ville genåbne klokken 07.00.

Allerede klokken 06.35 var broen dog åben for alle køretøjer igen.

Meldingen fra Øresundsbroen lyder dog, at vindfølsomme køretøjer fortsat frarådes på broen frem til klokken 13.00.

Det var med nogen usikkerhed, at prognosen holdt. Storebæltsbroen skulle også have åbnet klokken 07.00, men blæsevejret har indtil videre udskudt genåbningen af broen til klokken 11, skriver Storebælt på Twitter.

Togbusser på flere S-togsstrækninger

Siden har DSB måtte indsætte togbusser på to S-togsstrækninger på grund af en fejl på en køreledning og væltede træer.

Det betyder, at den første arbejdsdag i 2019 for en del S-togsbrugere skal starte med en tur i togbus, hvis man enten skal fra Hillerød til Gentofte eller fra Farum til Hareskov.

Politi bringer advarsler

I politikredsen på den københavnske vestegn har natten været præget af væltede træer.

Onsdag morgen opfordrer politiet derfor til, at man tager tidligere afsted, end man plejer.

Samtidig lyder opfordringen også, at man kører ekstra forsigtigt på grund af vinden.

Politikredsen på Vestegnen er dog ikke ene med at bringe advarsler. Natten hos Nordsjællands Politi har nemlig også budt på en del væltede træer, skriver de på Twitter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik