Kriseforsker: Corona er bare én blandt mange kriser

Et samfund i krise er blevet reglen i stedet for undtagelsen - kriser skaber nemlig politik, siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab.

Selvom corona-krisen har sat et særligt præg på vores hverdag med albuehilsner og kviktests, er det ikke sikkert, at vi slipper for et krise-frit samfund, når vi en dag kan vinke farvel til restriktionerne. Det siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen i et interview i serien Louisiana Live på Lorry.

Louisiana Live på Lorry


Reglen i stedet for undtagelsen

Ifølge forfatteren til den nye bog Krisesamfundet, Mikkel Vedby Rasmussen, er kriser nemlig blevet så hyppige, at de nærmere er blevet reglen i stedet for undtagelsen. Det kan skyldes, at kriser er et brændstof i politik.

- Selve definitionen på en krise er, at den er en undtagelse: Nu sker der noget fantastisk farligt. Det er et øjeblik, men hvis de øjeblikke bliver ved at komme: Hvis der først kommer finanskrise, så klimakrise, så coronakrise, så er spørgsmålet, hvornår kriser går fra at være undtagelsen til at være reglen, siger Mikkel Vedby Rasmussen og forsætter.

- Når man kigger ud over de seneste 10, 20 eller måske 50 år, så er krisen blevet det, som skal til for at lave politik. Det starter med oliekrisen i 70’erne, hvor man finder ud af, at vores velfærdsmodel er utilstrækkelig. Der går man ind og siger: Vi må bruge krisen til at lave samfundet om.

Hvad er samfundet uden krise?

Kriser kommer altså med et potentiale set med politiske briller: De kan bruges til at sætte skub i politiske beslutninger, uanset om det handler om klima og elbiler eller om corona og mundbind. Spørgsmålet er dog, om kriser er blevet så hyppige, at vi ikke længere ved, hvad samfundet er, når det ikke er i krise.

- Corona-krisen er en kulmination på en lang række andre kriser. Den måde, vi forstår vores samfund på, er ved hjælp af kriser. Man kan måske stramme den og sige: Måske ved vi ikke, hvad vores samfund er, hvis det ikke er i krise, siger Mikkel Vedby Rasmussen og forsætter.

Krisen på forskud

- Nogle gange taler vi ting op som umiddelbare kriser, og det er fascinerende og en styrke ved det danske samfund, at vi siger: Engang om 30 år, når jeg er blevet pensioneret, så vil jeg være så dyr, at samfundet ikke længere kan hænge sammen. Derfor må vi gøre noget allerede nu.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er kriser altså det, som sætter skub i dansk politik. Det kan dog gøre, at vi nogle gange ser kriser i noget, som ikke er et problem endnu.

- På en måde tager vi kriser på forskud. I andre lande ville man sige: Herregud, det er der nogle skatteborgere, som må tage sig af om 30 år. Det behøver vi ikke at bekymre os om nu. Der er en tradition i Danmark om at tage krisen på forskud, og det kan andre lande misunde os, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Mikkel Vedby Rasmussen i interview med Anna Ingrisch, Louisiana LIVE
Mikkel Vedby Rasmussen i interview med Anna Ingrisch, Louisiana LIVE

Ny politisk tilgang: Skal vi ikke bare gøre det?

Konstante kriser er altså blevet en tradition i dansk politik ifølge Mikkel Vedby Rasmussen. Han mener, at det konstante krisesamfund kommer med en bagside.

- Bagsiden af det er, at hvis du spørger de fleste danskere, så vil de sige, at vores samfund er i grundlæggende problemer. Den politiske samtale handler om, at der er for mange gamle, og at sygehusvæsnet ikke fungerer, siger Mikkel Vedby Rasmussen og kommer med et forslag om at ændre den politiske tilgang.

- Det kunne være godt bare en gang imellem at sige: Det her kunne være fedt at lave, og samfundet ville blive bedre, hvis vi gjorde det: Så skal vi ikke bare gøre det?

Vi sender et nyt interview fra Louisiana Live på Lorry på vores egen kanal hver tirsdag aften. Du kan se interview med blandt andre Ole Helmersen, Jakob Ehrbahn, Lone Frank og Søren Pape Poulsen her.