Kommuner sætter gang i renovering af legepladser og skoler for at hjælpe

Kommunerne vil bygge og renovere skoler, veje og andet tidligere end planlagt, for at holde gang i økonomien

Økonomien er hårdt ramt af corona-epidemien. Mange ordrebøger er pludselig blevet tomme. Nu skal det offentlige sætte ting tidligere i gang, så ordrebøgerne igen kan blive fyldte.

Kommunerne vil derfor fremrykke opførelsen af anlæg for at hjælpe dansk økonomi igennem krisen:

- Jeg har i denne uge en drøftelse med finansministeren om, vi kan gøre mere, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

Han håber at håndværkere ikke i for høj grad skal gå ledige på grund af krisen.

- Vi er i gang med at se på, hvad vi kan sætte gang i af aktiviteter, siger Jacob Bundsgaard.

Høje Taastrup sender håndværkere til legepladser og kunstgræsbane

En af de kommuner, der fremrykker renoveringsprojekter er Høje-Taastrup. 

Kommunen vil blandt andet udnytte, at flere daginstitutioner for tiden står tomme, og de fremskynder derfor renoveringen af flere daginstitutioners legepladser. Også kunstgræsbanen ved Nyhøj vil blive sat i gang så hurtigt som muligt.

- Det er faktisk sund fornuft. Ved at gøre det nu, slår vi to fluer med et smæk. Vi er med til at holde hjulene i gang i virksomhederne, der skal udføre opgaverne. Og samtidig generer vi ikke brugerne, da legepladser og boldbanen pt er lukket ned, siger den konservative borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler.

For at hjælpe de firmaer, der arbejder for eller leverer varer og ydelser til Høje Taastrup, så fremrykker kommunen også betalingen for ydelserne.

- I en krisetid, som den vi befinder os midt i, er det vigtigere end nogensinde før, at likviditeten befinder sig ude i samfundet. Derfor vælger vi nu og resten af året at betale alle vores regninger så hurtigt som overhovedet muligt, siger borgmester Michael Ziegler.

Håndværkere er glade for fremrykning 

Det er især håndværksvirksomheder, der vil nyde gavn af det, når kommuner fremrykker deres planer for renoveringer og nybyggeri. 

Derfor møder tiltaget om at fremrykke opgaver opbakning hos brancheforeningen TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

- Det er sund fornuft at sætte gang i disse opgaver netop nu, hvor mange offentlige bygninger står tomme og ubrugte, siger Niels Jørgen Hansen, der er direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

- På den måde reducerer man behovet for offentlige støttekroner, samtidig med at man hjælper virksomhederne med at holde gang i hjulene, siger Niels Jørgen Hansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik