Køge rammer anlægsloftet

Det vil især ramme trafikinvesteringer og genopretningsprojekter i kommunale bygninger, når Køge Kommune må udskyde en række anlægsopgaver, der skulle have været gennemført i år, skriver DAGBLADET Køge.

Byrådets økonomiudvalg
lægger nu op til, at man dropper projekter for i alt 17,7
millioner kroner i år som følge af risikoen for økonomisk straf,
hvis anlægsbudgettet for 2008 overskrides.

- Vores budget er rent
teknisk sat sammen på en måde, så nogle anlægsudgifter står uden
for selve anlægsbudgettet, men alligevel skal tælles med i det
store regnestykke.

Derfor bliver vi nu nødt til at sætte en
række anlægsprojekter på hold til 2009 for at leve op til
regeringens krav, selv om vi har pengene til at finansiere dem
nu, siger Køges borgmester, Marie Stærke (S).

Udsat bliver blandt
andet trafikprojekter for omkring 11 millioner kroner, mens man
til gengæld fastholder projekter som byggeriet af en ny
daginstitution ved Asgård Skole, renoveringen af Borup og
Herfølge Skoler samt opstart på arbejdet med at genoprette
daginstitutionen Valhalla, som ikke kan udskydes.Byrådet
godkender endeligt sagen på sit møde i næste uge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik