Gimle trues af sin egen økonomi

Fonden Gimle, der driver det regionale spillested af samme navn, har nu så lille en egenkapital, at det risikerer at koste Gimles status som regionalt spillested. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Statens Kunstfond kræver, at regionale spillesteder har mindst 300.000 i egenkapital, og efter et minus i 2009 på 658.000 er Gimles egenkapital nede på 418.000 kroner.
Den daglige leder af Gimle, Lars Sloth, erkender, at egenkapitalen er et ømt punkt.
- Vi skulle meget gerne komme ud med positiv drift i år, og vi er meget opmærksomme på at komme fornuftigt ud af 2010, siger Lars Sloth.
I sommerferien er budgetterne blevet revurderet, og der er lavet handleplaner for at sikre, at målene bliver nået i erkendelse af, at der ikke er den store buffer.
- Det er en balancegang. Én stor koncert, der går skidt, kan vælte læsset, og to store koncerter, der går godt, kan også ændre det hele. Der skal ikke ret store udsving til, siger Lars Sloth.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik