Kugledyner er et hit - flere donerer deodoranter til frivillig organisation

I gennemsnit tikker der to-tre ansøgninger ind om ugen hos frivilligorganisationen Kugledynehjælpen fra borgere, der ønsker at få en kugledyne.

Frivilligorganisationen Kugledynehjælpen kan med god samvittighed klappe sig selv på skulderen.

På knap to år har man doneret 129 kugledyner til familier og enkeltpersoner, der har ansøgt.

- Det varmer mig indeni, når jeg ringer til en modtager og fortæller, at vedkommende skal have en dyne, siger Else Hye, der er en del af administrationsteamet hos Kuglehjælpen.

Frivilligorganisationen så sit lys i januar 2019, hvor en af grundlæggerne af Kuglehjælpen på Facebook efterspurgte kuglerne i brugte roll-on deodoranter, som kan bruges til at lave  kugledyner.

Hun efterspurgte kugler for at få syet en dyne til sin egen søn.

Herefter begyndte det at vælte ind med gamle kugler fra private borgere, men også firmaer som donerede flere tusinde kugler. Og det der startede som en tanke om at producere en enkelt dyne på to-tre måneder eksploderede fuldstændig efter den indledende efterspørgsel på deodorantkugler.

Hvad er en kugledyne?

Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen.

De mange kugler stimulerer både berøringssansen og muskel- og ledsansen, fordi vægten af de løstliggende kugler på en behagelig måde giver punktvise tryk på kroppen.

Bevæger man sig under dynen, for eksempel vender sig i sengen, triller kuglerne lidt, og man får et nyt tryk og dermed ny respons tilbage til hjernen. Denne øgede fornemmelse af kroppen og kroppens grænser giver tryghed.

 

Kilde: Protac

Mange personer med autisme - især børn - har stor glæde af en kugledyne for at kunne få en rolig søvn, da de skaber en øget kropsbevidsthed. Men også krigsveteraner er blandt dem, som den specielle dyne kan gavne.

En kugledyne koster mellem 5.000 og 10.000, kroner, og i mange kommuner kan man søge om en bevilling til at få en kugledyne.

Det er dog sjældent, at kugledyner bliver bevilliget, før man har prøvet forskellige typer medicinske sovebehandlinger først.

Flere dyner i produktion

Der skal bruges mindst 1.500 kugler til hver eneste dyne, som bliver syet af frivillige syersker. Mængden af kugler afhænger af, hvor tung dynen skal være i forhold til, hvem der skal bruge den. 

Frivilligorganisationen laver dyner fra to kilo og op til ti kilo.

Sådan frigør du deo-kuglen

Kugle i plastikdeodorant:

Hvis du har en deodorant, der udelukkende er lavet af plastik, kan den skæres op med en hobbykniv, så kuglen kan tages ud,

 

Kugle i glas-deodorant: 

 

Er din deodorant lavet af glas, altså ikke kuglen, men selve beholderen, skal den lægges i en pose og slås i stykker med en hammer. Husk at være forsigtig, så du ikke kommer til skade. 

Man kan også vride den øverste del af med en papegøjetang eller lignende værktøj.

Men selvom det er flot med de 129 dyner på under to år, så er man slet ikke færdig med at donere. Der er nemlig allerede 13 flere, som på nuværende tidspunkt er ved at blive syet.

Kugledynehjælpen har indsamlere placeret rundt omkring i hele landet til at tage imod kugler.

- Og så har vi været så heldige blandt andet at få 14.000 kugler fra firmaet Allison i Esbjerg, der laver skønhedsprodukter. Vi har også fået doneret en stor portion nye kugler fra urtekram. Hvis der er nogen, som har en kugledyne, der er gået i stykker, så sender de den til os, og så kan vi bruge kuglerne til nye dyner, siger Else Hye.

Artiklen fortsætter under videoen

Syvårige Victor har fået doneret en kugledyne af skrædder.

Flere skal ansøge om en kugledyne

Ansøgningerne til Kugledynehjælpen kommer lidt i perioder, men der tikker to til tre stykker ind om dagen. Det er dog stadigvæk meget nyt, at frivilligorganisationen eksisterer, så nogle gange er der lidt stille.

- Det handler om at få udbredt budskabet om, at man kan søge om dyner. I starten gik det meget på, at vi skal have indsamlet nogle kugler. Nu mangler vi både kugler, men også nogle gange ansøgninger, siger Else Hye.

Herunder kan du se, hvor du kan aflevere kuglerne fra din brugte roll-on deodorant.

Her kan du aflevere dem:





_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

beboer

Mjølnerparken fortsætter kampen: John mister sin bolig og skal genhuses

HC Andersens boulevard

Den københavnske luftforurening når nye højder – nu kommer ekspert med advarsel

fgnngdgbgbgb

Daryna flygtede fra Ukraine som højgravid. Nu er en dato skyld i, at hun skal forlade Danmark igen

Vildevipper-02_hold

Valby-klub skifter navn: "Det er ikke længere passende"


Lorryland


Forsiden lige nu

Se flere