Forbud mod at se børneporno på nettet

Hvis en person i dag surfer rundt på internettet og kigger på børnepornografi kan han ikke nødvendigvis straffes for det. Han skal have downloadet det ulovlige materiale til sin egen computer, have distribueret det eller have betalt for at få adgang til det.

Men fremover skal det også være strafbart »blot«
at surfe rundt på børneporno-websider. I hvert fald hvis det
står til justitsminister Lene Espersen (K) - og hvis Danmark
skal ratificere en konvention fra Europarådet om beskyttelse af
børn mod seksuelt misbrug, skriver Berlingske Tidende.

Konventionen indeholder netop denne skærpelse på
børneporno-området, og ministeren vil foreslå en lovændring, så
konventionens krav bliver opfyldt. »Det er jeg helt indstillet
på. Fra Europarådets side mener man, at det er et vigtigt skridt
at tage.

At hvis en person har søgt på børneporno på internettet
hele dagen, så skal den person også kunne stilles til ansvar for
det,« siger Lene Espersen. For at det bliver strafbart, skal det
dog ske forsætligt - altså bevidst - så almindelige
internetforbrugere ikke kan straffes for at havne på en
børnepornografisk hjemmeside ved et tilfælde.

Skærpelsen har
været efterspurgt længe af Red Barnet, så psykolog Kuno Sørensen
er yderst tilfreds med justitsministerens udmelding. »Som det er
nu, er det ikke muligt at retsforfølge en person, der dag ud og
dag ind har kigget på børneporno, men ikke har downloadet. Så
det er en vigtig ændring,« siger han.

Ifølge Jan Kleijssen,
direktør i Europarådets generaldirektorat for
menneskerettigheder, er kriminaliseringen af »nye områder« inden
for seksuelt misbrug af børn, som eksempelvis skærpelsen over
for børneporno-forbrugere, helt afgørende for at tilpasse sig
den teknologiske udvikling.

Han håber desuden, at
kriminaliseringen af besøgende på børnepornosider - også dem,
der ikke betaler eller downloader - kan gøre det mindre
attraktivt for de ulovlige hjemmesiders bagmænd. Ifølge
årsrapporten fra den EU-støttede organisation, Internet Watch
Foundation (IWF), der bl.a. overvåger internettet for
børneporno, modtog IWF i 2007 over 34.000 anmeldelser af
websider med børnepornografisk materiale.

En analyse viste, at
80 procent af ofrene i materialet umiddelbart synes at være
under ti år gamle


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik