Flere ofre for voldtægt

Presset på centrene er visse steder så stort, at voldtægtsofrene ikke kan få psykologhjælpLandets store centre, der hjælper voldtægtsofre, oplever en dramatisk stigning i antallet af henvendelser.

Det viser en rundringning til landets
største byer. København, Århus og Aalborg melder alle om
rekordstore mængder af henvendelser. Det skriver metroXpress.»Vi
får flere henvendelser fra ofre hvert eneste år. Jeg er bange
for, at der er en tendens i samfundet til, at voldtægter bliver
mere almindelige.

Der er i hvert fald ikke noget, som skulle
indikere, at antallet af henvendelser til os skulle falde
foreløbigt,« siger Charlotte Marx, som er læge på Center for
Voldtægtsofre på Rigshospitalet. Samme melding kommer fra både
Århus og Aalborg.

»Det er helt klart, at vi har fået flere
henvendelser end før,« siger souschef Mariann Tousgaard fra
Center for Voldtægtsofre på Ålborg Sygehus. I Århus er der
kommet så mange voldtægtsofre, at centeret har måtte sige nej
til at hjælpe ofre. På Jyllands største center for voldtægtsofre
har man derfor i slutningen af sidste år været nødt til at
begrænse tilbuddet til ofrene.

Nu får kun de, der henvender sig
inden for to døgn efter overgrebet, tilbud om samtaler hos
centrets psykologer. Tidligere var grænsen seks måneder. Det
betyder, at centret alene i januar måned har sagt nej til at
hjælpe fem ofre.

Det kan have alvorlige konsekvenser.»Vi er
alvorligt bange for, at de mister modet, når vi afviser dem. Det
er ikke sikkert, at man får gennemført en behandling, hvis man
skal tale med ens egen læge og derefter blive henvist til en
psykolog. Hvis ikke man får hjælp efter en voldtægt, så kan man
have svært ved at passe skolen eller arbejdet, have et godt
parforhold og håndtere mange andre aspekter af livet,« siger
psykolog Linda Knudsen fra Center for Voldtægtsofre i Århus til
metroXpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik