FcK opruster med nigeriansk angriber

Superligaklubben FC København henter den nigerianske angriber Fanendo Adi på en fireårig kontrakt.

Det har haltet med resultaterne i Superligaen for FC København, som efter de første fire spillerunder er placeret på sidstepladsen med et enkelt point.

Nu forstærker københavnerne sig og vil præsentere den 22-årige nigerianer Fanendo Adi i forbindelse med søndagens hjemmekamp mod AGF.

Den 193 centimeter høje angriber skifter fra den slovakiske klub AS Trencin og får en fireårig kontrakt hos FCK.

- Fanendo Adi er en spiller der kan bidrage til holdet med sine spillemæssige kvaliteter, fysiske styrke og tyngde i feltet.

- Men Adi er stadig ung og har også et potentiale, der skal forløses over tid, og på den måde supplerer Adi vores øvrige forwards i truppen.

- Vi glæder os over, at Adi, trods konkurrence fra klubber i større ligaer, har valgt at lægge sin fremtid i FCK og ser frem til samarbejdet, siger FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

Adi tildeles trøjenummer 12 i FCK og ser frem til at prøve kræfter med den danske liga.

- Jeg ser meget frem til at repræsentere FCK og prøve kræfter med en stor klub i en liga og et land, jeg kun har hørt gode ting om. Det var ikke et svært valg, for jeg føler, at FCK er det rigtige skridt for mig nu.

- Selv om jeg stadig er ung og kan blive bedre, så har jeg allerede prøvet meget i min karriere.

- Og jeg ved, at jeg her i København vil blive tvunget til at yde mit bedste og arbejde hårdt hver eneste dag for at få chancen for at bidrage til holdet i Skandinaviens største klub. Den slags udvikler spillere, siger Adi.

Nigerianeren kom til europæisk fodbold som 17-årig og har været i slovakiske AS Trencin i to omgange, hvor det i alt blev til 28 mål i 61 kampe, afbrudt af et år i Ukraine, hvor angriberen blandt andet repræsenterede Dynamo Kiev.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik