Færre tog til Roskilde Festival

Det bliver mindre attraktivt at tage toget til Roskilde Festival næste år, skriver DAGBLADET Roskilde.

Der bliver nemlig
betydeligt færre tog, der i 2009 kommer til at standse ved
festivalens eget trinbræt.Men selv om det vækker ærgrelse i
festivalen, er færre tog betydeligt bedre end slet ingen
festivaltog.At togdriften til og fra festivalen bliver
forringet, skyldes et sporarbejde, som skal finde sted næste år
på strækningen mellem Ringsted og Næstved. Det betyder, at tog
fra Roskilde mod Næstved i den periode bliver dirigeret over
Køge, og dermed forøges trafikmængden på Lille Syd kraftigt. Og
fordi det er en enkeltsporet strækning, bliver det et problem at
have et pendultog kørende mellem Roskilde Station og festivalens
station.- Vi holder rigtig meget af kollektiv trafik, og så kan
det ikke nytte, at vi klager over, at der bliver gjort noget for
at holde skinnenettet vedlige, selvom det kommer til at gå ud
over Roskilde Festival, siger Søren Mariegård fra
festivalledelsen.Efter at DSB og Banestyrelsen varslede, at der
måske ikke ville være togdrift mellem Roskilde og festivalen i
2009, har festivalen været i dialog med DSB. Efter mødet taler
sandsynligheden nu for, at der også i 2009 vil være
togforbindelse fra Roskilde Station til festivalen, dog med en
frekvens, der er mærkbart forringet.- DSB vil køre med de tog,
der kan køre. Til gengæld bliver de længere, siger Søren
Mariegård.I løbet af festivalugen transporterer festivaltogene
omkring 75.000 gæster frem og tilbage. Med færre afgange - hvor
der sandsynligvis bliver omkring en time mellem hver afgang -
bliver ventetiden betydeligt større. Men flere vil kunne tage
toget til festivalen, fordi de færre afgange bliver mere end
opvejet af, at der kommer flere vogne på togene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik