Regeringerne i Danmark, Norge og Sverige beder nu EU om at godkende statsgarantier for en forlængelse af seks bankers milliardlån til SAS.
Den svenske avis Dagens Industri (DI) skriver, at torsdagens besked om, at SAS' kvartalsregnskab er forsinket, netop skyldes, at de tre landes regeringer ønsker EU's godkendelse af statsgarantier på 4,7 milliarder svenske kroner.
Danmark, Norge og Sverige har ifølge avisen henvendt sig til EU for at få godkendt statsgarantierne, for at det ikke skal hedde sig, at de er konkurrenceforvridende
Banker har været imod at forlænge kreditter hos SAS
En talsmand for EU's konkurrencekommissær, Joaquin Almunia, bekræfter over for Ritzau, at der i denne uge har været uformel kontakt mellem EU-Kommissionen og de skandinaviske regeringer. Men der foreligger endnu ikke en officiel henvendelse.
Det nuværende lån udløber i juni næste år, og ifølge den svenske avis' kilder har det svenske finansministerium presset på for at få storbankerne til at spænde sikkerhedsnettet ud under det statsejede skandinaviske luftfartsselskab.
Tidligere har bankerne været imod at forlænge kreditterne, hvilket skyldes SAS' mildt sagt noget uvisse situation, skriver DI.
Forsinkelsen kunne også skyldes en ny aktieemission, men flere kilder siger til avisen, at det er udelukket og henviser til tidligere emissioner, som regeringerne har været med i. Under en af aktieudvidelserne protesterede Norwegian og kaldte det for statsstøtte.
Bankerne har fået statsgaranti af regeringerne
De seks banker, der er gået med til at forlænge det økonomisk vingeskudte luftfartsselskab er Danske Bank, DnB, Nordea, Royal Bank of Scotland, SEB og Swedbank.
Kun den svenske Handelsbanken trak sig ud af forhandlingerne, og i stedet blev lånet overtaget af Nordea.
Nu synes bankerne at have forhandlet sig frem til en statsgaranti, der betyder, at de tre landes regeringer indfrier lånene, hvis SAS skulle gå konkurs, skriver Dagens Industri.
For at lånene skal kunne forlænges, kræver det, at SAS' spareprogram på tre milliarder svenske kroner falder på plads. Kilder siger til avisen, at fagforeningerne kommer til at godkende besparelserne og dermed fyringer, lønreduktion og nye arbejdstider.
