Dronningens nytårstaffel og nytårskure er aflyst

Årets store nytårstaffel og det nye års nytårskure bliver skrottet på grund af covid-19, oplyser kongehuset.

Kongehuset aflyser nytårstaffel og nytårskure på grund af coronapandemien.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

De store arrangementer er kun blevet aflyst én gang før. Det drejede sig om nytårstaflet og nytårskurene i 2005, der blev aflyst som følge af tsunamien i Sydøstasien i julen 2004.

Nytårstaflet skulle være afholdt den 1. januar 2021.

Som regel er det regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark, Folketingets formand og hoffet ved kongehuset, der deltager i det traditionsrige middagsselskab.

I den følgende uge skulle der have været afholdt nytårskure den 4. og 5. januar.

I stedet bliver der afholdt en mindre nytårskur på Christiansborg den 4. januar, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og en række andre repræsentanter for Danmark er inviteret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik