Disse steder smittes flest med corona lige nu

Kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde er blandt de steder, hvor der forholdsvist dukker flest nye smittede op.

Juli måned er ved at være slut, og kaster man et tilbageblik på antallet af coronasmittede i månedens sidste uge tegner der sig et klart og entydigt billede af, at Sjælland er allerhårdest ramt.

Værst ser det i øjeblikket ud i Ringsted, hvor der har været et større udbrud af Covid-19 på slagteriet Danish Crown.

De seneste syv dage har kommunen fået 38 nye smittede, hvilket svarer til 109 nye smittede per 100.000 borgere i Ringsted, viser seneste coronastatistik fra Statens Serum Institut.

De efterfølgende pladser er domineret af kommuner, der alle ligger i TV 2 Lorrys sendeområde.

Næststørste højdespringer er Herlev.

Her er der fra fredag den 24. juli til fredag den 31. juli blevet registreret otte nye smittede personer, hvilket svarer til 27 nye smittede, når man omregner det i forhold til smittede per 100.000 borgere.   

Ved at omregne til smittede per 100.000 borgere giver det et bedre sammenligningsgrundlag kommunerne imellem.

Nummer tre på listen er Ishøj med 17, fulgt af Albertslund med 16 og Køge med 15.

Helsingør, Hvidovre og Ballerup har hver 13 nye smittede pr 100.000 borgere på syv dage.

Ishøj hårdest ramt under hele coronaperioden

Kigger man nærmere på, hvilke kommuner der har været allerhårdest ramt af coronavirus, siden epidemien begyndte tilbage i foråret, så er det især kommuner på den københavnske vestegn, der dominerer listen.

Ishøj ligger i top med 822 smittede per 100.000 indbyggere efterfulgt af Glostrup med 778 og Brøndby med 675.

I Nordsjælland er det Egedal med 570, der har haft forholdsvist flest smittede, mens Helsingør har haft næstflest med 456.

I alt 13.789 personer har indtil haft konstateret coronavirus, og ud af disse er 12.526 raskmeldt. Det svarer til 91 procent.

615 personer med coronavirus er døde.

Nedenfor kan du se, hvor mange der er blevet smittet i din kommune den seneste uge.

Så mange smittede er der i TV 2 Lorrys sendeområde i den seneste uge

Smittede pr. 100.000 borgere på 7 dage (24.07-31.07).

 

København: 9

Frederiksberg: 9

Ballerup: 13

Brøndby: 5

Dragør: 0

Gentofte: 0  

Gladsaxe: 12

Glostrup: 8

Herlev: 27

Albertslund: 22

Hvidovre: 13

Høje-Taastrup: 6

Lyngby-Taarbæk: 11

Rødovre: 2

Ishøj: 17

Tårnby: 10

Vallensbæk: 6

Furesø: 5

Allerød: 8

Fredensborg: 4

Helsingør: 13

Hillerød: 0

Hørsholm: 12

Rudersdal: 7

Egedal: 9

Frederikssund: 0

Greve: 8

Køge: 15

Halsnæs: 0

Roskilde: 2

Solrød: 9

Gribskov: 2

Stevns: 8

Lejre: 7

 

Kilde: Statens Serum Institut


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik