Det er sommer, sol og… højsæson for dårlig mave

Hver sommer bliver mange syge af fødevarebakterier, og især den ellers så hyggelige grillaften er synderen. Men fortvivl ej, der er gode grillråd at hente i denne guide, så grillaftenen ikke ender med en efterfølgende nat på toilettet.

Når du som selvbestaltet grillmester langer pølser, bøffer og marinerede kyllingefileter over spisebordet, er der god grund til at huske på hygiejnen.

Flere danskere bliver nemlig syge af fødevarebakterier om sommeren end om vinteren, og én af de primære årsager er dårlig hygiejne ved havegrillen, fortæller Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Den skyldige bakterie er ofte campylobacter, som især findes på råt fjerkrækød. Der skal kun få campylobacterbakterier til at gøre dig syg, og det går ofte galt, hvis man ikke har fokus på at holde råt kød adskilt fra færdigstegt kød. En klassisk fejl er at bruge den samme grilltang til det rå og til det stegte kød, siger Gudrun Sandø, der er specialkonsulent i Fødevarestyrelsen

Årsagen til, at campylobacter især er et problem ved grillaftener kan være, at stemningen ved havegrillen typisk er lidt mere afslappet og uformel og med knap så stort fokus på hygiejne, som når vi kokkererer indendørs i vores køkken, uddyber Gudrun Sandø.

Fødevarestyrelsens fire råd til at holde dårlige maver stangen

Hold råt kød adskilt fra færdig mad, f.eks. salat, brød og færdigstegt kød.


Gennemsteg kylling, hakkebøffer og ferske pølser.


Undgå at røre ved det rå kød og vask hænder jævnligt – hvis det ikke er muligt, så brug håndsprit.


Brug en ren grilltang eller en ren gaffel samt ren tallerken til færdigstegt kød.


Kilde: Fødevarestyrelsen


Det er dog ikke kun grillmaden, der er sommerens store synder for dårlig mave.

Når temperaturerne stiger og måltiderne rykker udendørs, er der nemlig større sandsynlighed for, at maveknebsfremkaldende bakterier generelt får lov til at vokse frem og sprede sig.

De typiske fejl er blandt andet, at man lader maden stå for længe og lumre i sommervarmen, ikke får sat varerne hurtigt nok på køl, når man har været ude at handle, eller at man glemmer at skylle vandmelonen, inden man skærer den ud.

Så er den serveret. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik