Codan dømt: Bil med startspærre blev stjålet

Trods startspærre og elektronisk låsesystem lykkedes det tyve at bringe Mercedes til Polen, mener dommer.

Forsikringsselskabet Codan er onsdag blevet dømt til at erstatte en Mercedes, som blev stjålet, selv om den var forsynet med startspærre og et kompliceret elektronisk låsesystem.

Under retssagen på Frederiksberg har Codan stærkt betvivlet, om det overhovedet var muligt at stjæle bilen og køre den væk.

Men dommeren konstaterer, at det ikke er usandsynligt, at professionelle biltyve med det rette udstyr kunne omgå sikkerhedssystemerne - også uden adgang til de originale nøgler.

Konklusionen bygger på oplysninger fra en skønsmand.

Det er FDM, der har ført retssagen på vegne af et medlem, som mistede sin Mercedes SL 350 i 2012.

Codan hævdede, at det ikke var sandsynligt, at bilen blev stjålet, men retten er altså uenig.

Derfor er Codan dømt til at betale bilejeren 450.000 kroner, ligesom selskabet skal dække sagsomkostninger på 74.000 kroner, oplyser FDM.

En gps har afsløret, at bilen først blev flyttet fra Gammel Kongevej på Frederiksberg til Glostrup. Derefter blev den ført til Tyskland for til sidst at havne i Polen.

Bilejeren er selvstændig erhvervsdrivende og havde blandt andet polske håndværkere ansat.

Også dette forhold fik ifølge FDM forsikringsselskabet til at rejse tvivl om, hvorvidt bilen faktisk var blevet stjålet.

Denne mistænkeliggørelse er ifølge advokat i FDM Anne-Louise Ipland bekymrende.

- Det er ikke ukendt, at biler stjålet i Danmark kan ende i udlandet. At vores medlem så tilfældigvis har haft udenlandske håndværkere ansat, gør hverken ham eller håndværkerne skyldige i biltyveri, siger hun i en pressemeddelelse.

Forsikringsselskabet har nu mulighed for at anke dommen til Østre Landsret.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

joh-4e336273-f567-4469-b92f-5683cbd5a98b

Politi håber på vidners hjælp i bilbombesag: "Man skal ikke holde sig tilbage"

Artikel foto

playVideo: Se, hvordan årets politihund arbejder

rullemarie

Beboere evakueres - politiet frygter sprængstof

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere