Brand i Istedgade

Hel etageejendom blev i nat fyldt med røg fra en brand i pizzeria.

Foto: Henrik R. Petersen

Københavns Brandvæsen rykkede lørdag aften kl. 22.45 ud til en brand i Istedgade 58.

Da brandvæsnets ankom var der røgudvikling i taget, ligesom flere af lejlighederne i ejendomme var røgfyldt.

Brandvæsnet kunne hurtigt lokalisere, at røgudviklingen formenligt kunne henføres til restauranten i stueetagen. Ilden havde dog spredt sig gennem ventilationskanalen fra restauranten, og op i den ovenliggende lejligheder.

Eftersom der stadigvæk var ildlommer i etageadskillelserne i ejendommen, måtte brandvæsnet opskære nogle af etageadskillelserne for at kunne slukke branden.

Istedgade var fuldstændig spærret flere timer efter branden opstod.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik