Borgmestre i angreb på Lynetteholm og regeringen: I glemmer os og vores problemer

Flere borgmestre i hovedstadsområdet kritiserer regeringen for at have for stort fokus på Lynetteholm og 2070 på bekostning af akutte infrastrukturproblemer i deres kommuner.

Regeringen skal tage fat på problemerne med trængsel og støj på Vestegnen med det samme i stedet for at fokusere på at få realiseret det enorme byudviklingsprojekt Lynetteholm.

Infrastrukturproblemerne i kommunerne rundt om København er nemlig langt mere presserende end byudvikling af en kunstig ø med tilhørende ringvej og metro, som først forventes at stå færdigt om 50 år.

Det mener svy socialdemokratiske borgmestre i omegnskommunerne til København, som i et opråb kræver løsninger fra regeringen. Bag opråbet står borgmestrene i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Ishøj og Rødovre.

I en kronik bragt i Politiken udtrykker borgmestrene bekymring over manglende fokus på aktuelle og akutte infrastrukturproblemer i deres del af hovedstadsområdet.

Ifølge borgmestrene satser den socialdemokratiske regering ”alt for ensidigt på at byudvikle fremtidens København” i form af det enorme Lynetteholm-projekt ”snarere end at tage sig af de problemer, der står for døren nu”.

- Diskussionerne om infrastrukturen til et byggeprojekt, man først regner med at kunne bygge boliger på fra 2035, og som først står færdig i 2070, virker useriøse, når trafikken blot få kilometer udenfor København er ved at sande til, skriver de syv borgmestre i kronikken.

- Burde være soleklart for regeringen

Kritikken kommer kort før, at regeringen dette efterår forventes at lancere et udspil til en grøn mobilitetsplan, der skal fordele milliardinvesteringer i ny transportinfrastruktur for en kommende tiårig periode.

Her mener borgmestrene, at regeringen i denne bør investere massivt i omegnskommunerne. De nævner en udvidelse af metro og letbane i deres retninger, flere dedikerede baner til hurtige busser, intelligente transportsystemer, flere supercykelstier og ditto støjskærme som eksempler på tiltag, man kunne tage fat i.

- Der er mange løsninger – og de ligger lige for. Det burde være soleklart for regeringen, at det er NU, der skal handles på infrastrukturen i omegnskommunerne, som aktuelt står i problemer til halsen – der skal ikke handles på tegnebordsprojekter, som først står færdige om 2070 år, står der i kronikken, hvor de også lister tre konkrete indsatser, som transportministeren ifølge dem med fordel kunne sætte i gang med det samme:

Borgmestrenes tre konkrete ønsker

I stedet for at have så meget fokus på Lynetteholm og Københavns infrastruktur bør regeringen i stedet sørge for at få løst problemerne med fremkommelighed i omegnskommunerne, mener borgmestre.
I stedet for at have så meget fokus på Lynetteholm og Københavns infrastruktur bør regeringen i stedet sørge for at få løst problemerne med fremkommelighed i omegnskommunerne, mener borgmestre.
Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix

Flere borgmestre tilslutter sig kritik

De syv socialdemokratiske borgmester står dog ikke alene med den kritik.

I en anden vestegnskommune, Vallensbæk, tilslutter den konservative borgmester sig opråbet og bifalder kritikken, socialdemokraterne rejser af egne partifæller.

- Jeg er i høj grad enig i det, borgmestrene skriver. Når man byudvikler og sender flere og flere ind til den centrale del af København, så har det konsekvenser for omegnskommunerne. Det nytter ikke noget, at omegnen skal betale prisen for at man gør København grønnere, siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk Kommune.

Støjkort over den københavnske vestegn. Vist på billedet er fra Vejdirektoratets seneste målinger af støj fra statens vejnet, som stammer fra 2017. Siden da er der kommet mere trafik på vejene.
Støjkort over den københavnske vestegn. Vist på billedet er fra Vejdirektoratets seneste målinger af støj fra statens vejnet, som stammer fra 2017. Siden da er der kommet mere trafik på vejene.
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Han påpeger, at Vallensbæks borgere hver dag skal leve med støj fra to store motorveje og en travl jernbanestrækning, som kommunen ingen hjælp fra staten får til at skærme for.

- Og så taler de alt imens om, hvordan man skal udvikle København. Det er simpelthen ikke i orden, siger Henrik Rasmussen og fortsætter:

- Jeg kan slet ikke se, hvorfor man skulle prioritere sådan et projekt (Lynetteholm, red.) – som vi ikke gang ved, om der er samfundsøkonomiske gevinster ved – over de enorme og aktuelle problemer, vi står med her og nu.

Lynetteholm ønskes anlagt som en kunstig ø midt i Københavns Havn mellem Nordhavn og Refshaleøen og forbundet via en vejtunnel mellem Lufthavnen og Nordhavn samt en metroforbindelse.
Lynetteholm ønskes anlagt som en kunstig ø midt i Københavns Havn mellem Nordhavn og Refshaleøen og forbundet via en vejtunnel mellem Lufthavnen og Nordhavn samt en metroforbindelse.
Foto: Svetlana Koshmann/Grafik

Et falsk modsætningsforhold

På Københavns Rådhus mener overborgmester Frank Jensen (S), at borgmesterkollegaerne rundt om København opstiller ”et falsk modsætningsforhold mellem deres ønske om ny infrastruktur – og Københavns ditto”.

For investeringer i Lynetteholm udelukker ikke investeringer i Vestegnens infrastruktur, mener han.

- Jeg anerkender til fulde Vestegnens ønske om ny infrastruktur til en befolkning, der vokser de kommende år, udtaler Frank Jensen i et skriftligt svar til TV 2 Lorry men henvisning til en prognose, der spår en tilvækst på 50.000 borgere i kommunerne over de kommende ti år.

Lynetteholm – enormt byudviklingsprojekt

Men, siger han:

- Vi står i en situation, hvor befolkningen alene i Københavns Kommune vokser med næsten 10.000 mennesker om året. Og selvom væksten kommer til at lodde af, så vil det sige, at vi om ti år er 80.000 flere, om 15 år er 100.000 flere og at vi, når Lynetteholm er fuldt udbygget i 2070, er omkring 200.000 flere københavnere, end vi er i dag.

Derfor er det ifølge overborgmesteren nødvendigt at få gang i byggeriet af den enorme holm mellem Nordhavn og Refshaleøen.

Minister tager opråb med til forhandlingsbordet

En lignende melding kommer fra transport- og boligminister Benny Engelbrecht (S).

- Jeg kan ikke se, at der er noget galt med at man med Lynetteholmen også kigger frem mod behovet for mobilitet og boliger frem mod 2070. Der er lang tid til, men man skal bare huske på, at vi i dag har glæde af de tanker om fingerplanen, som blev tænkt for trekvart århundrede siden. Og vi må se i øjnene, at problemerne med stormflodssikring af København vil blive aktuelle længe inden 2070, siger han.

Til TV 2 Lorry understreger ministeren, at han er transportminister for hele landet og derfor står med en opgave, hvor ønsker til infrastrukturen fra alle egne af Danmark skal vægtes og balanceres.

Fra Benny Engelbrecht lyder det dog, at han ”er helt enig i, at vi har brug for at sætte fokus på trafikken i omegnskommunerne”.

- Det er noget af det, vi skal drøfte i de kommende forhandlinger om en langsigtet plan for grøn mobilitet, siger han.

Dermed lægger han op til, at de syv socialdemokratiske borgmestres opråb er blevet hørt.

- Jeg deler fuldt ud borgmestrenes opfattelse af, at ringforbindelserne i hovedstadsområdet er overbelastede. Ikke mindst Motorring 3, som er den mest belastede vejstrækning i hele landet. Det bør vi se på, når vi skal forhandle en ny grøn mobilitetsplan. Jeg er også enig i at den kollektive trafik skal styrkes i hovedstadsområdet, siger Benny Engelbrecht og nævner den kommende letbane langs Ring 3 som et indsatsområde, hvor der er behov for at få strækningen koblet bedre sammen med togtrafik og S-togene.

De syv borgmestre, der er afsendere på indlægget hos Politiken, er Steen Christiansen (borgmester i Albertslund), Jesper Würtzen (borgmester i Ballerup), Kent Max Magelund (borgmester i Brøndby), Trine Græse (borgmester i Gladsaxe), Thomas Gyldal Petersen (borgmester i Herlev), Ole Bjørstorp (borgmester i Ishøj) og Britt Jensen (borgmester i Rødovre).