Lynetteholm eller ej? Det bør afgøres ved folkeafstemning, mener EL og Alternativet

Det er et grundlæggende demokratisk problem, at borgere i København ikke får direkte indflydelse beslutningen om, hvorvidt Lynetteholm realiseres, mener de to partier.

Skal der træffes afgørende beslutninger om det enorme anlægsprojekt Lynetteholm inden næste års kommunalvalg, bør disse efterprøves ved en ekstraordinær folkeafstemning for borgere i Københavns Kommune.

Det mener partierne Enhedslisten og Alternativet på Københavns Rådhus, som står uden for det nyligt vedtagne kommunalbudget, hvor et forlig bestående af de resterende partier er enige om at arbejde for at realisere planerne for Lynetteholm.

quote Det, der nu venter, er en skinhøringsproces, hvor indsigelser bliver ignoreret

Karina Vestergård Madsen, gruppeformand for Enhedslisten

Disse planer indebærer foruden anlægningen af en kunstig ø med plads til 35.000 indbyggere konkrete ønsker om en østlig ringvej for biltrafik i form af en tunnel mellem Nordhavn og lufthavnen i Kastrup samt en helt ny metroforbindelse.

Og beslutninger som disse er så store, at borgere i København bør få direkte indflydelse på problemstillingerne, mener de to partier.

- Vi er bekymrede for, at et flertal af partierne nu reelt set har besluttet, hvad der bliver realiteten, og at det, der nu venter, er en skinhøringsproces, hvor indsigelser bliver ignoreret, siger Karina Vestergård Madsen, gruppeformand for Enhedslisten, til TV 2 Lorry.

- Hele processen omkring Lynetteholm har indtil nu været meget udemokratisk. Der har ikke været nogen form for borgerinddragelse. Det er et grundlæggende demokratisk problem, at et flertal på den måde nærmest beslutter sig for et projekt uden overhovedet at have hørt borgerne, siger Fanny Broholm, gruppeformand for Alternativet.

Fanny Broholm (tv) og Karina Vestergaard Madsen (th) er fortalere for, at beslutningen om at anlægge Lynetteholm sendes til folkeafstemning.
Fanny Broholm (tv) og Karina Vestergaard Madsen (th) er fortalere for, at beslutningen om at anlægge Lynetteholm sendes til folkeafstemning.
Foto: Københavns Kommune

- Københavnere har aldrig taget stilling til Lynetteholm

Derfor mener partierne, at eventuelle politiske beslutninger i Københavns Borgerrepræsentation med afgørende betydning for Lynetteholms realisering skal godkendes eller forkastes ved en folkeafstemning blandt kommunens borgere.

- Københavnerne har jo aldrig nogensinde taget stilling til Lynetteholm, for sidst der var kommunalvalg, var Lynetteholm slet ikke på tegnebrættet. Borgerne i København skal inddrages, og det bliver man ikke ved at have sat et kryds ved et kommunalvalg for tre år siden, siger Karina Vestergård Madsen (EL).

- Det ville få københavnerne til at blive konkret inddraget – og ikke bare gennem repræsentativt demokrati, som jo kun er en gang hvert fjerde år. Vi har med sager som byggeriet på Amager Fælled før set, at folk virkelig går op i, hvordan byens grønne områder bliver bebygget, siger Fanny Broholm (AL).

Politisk aftale om etablering af Lynetteholm:

Aftale fra 2018 giver mulighed for folkeafstemninger

Folkeafstemninger om enkeltsager i kommunalt regi kan i visse tilfælde faktisk være en reel mulighed.

I 2018 vedtog den daværende VLAK-regering sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale, der giver kommunalpolitikerne mulighed for at udskrive bindende folkeafstemninger om beslutninger, der er blevet truffet.

For at det skal kunne lade sig gøre, skal et flertal i byrådet – eller Borgerrepræsentation i dette tilfælde – gå med til at sende en truffet beslutning ud som en folkeafstemning, som enten skal godkendes eller forkastes.

Siden muligheden blev indført i 2018, er der dog ingen kommuner, der har gjort brug af den. Silkeborg Kommune barslede tidligere på året med at ville udskrive Danmarkshistoriens første kommunale folkeafstemning om et højhusbyggeri – men dette blev dog afblæst.

Der er dog en vis usikkerhed forbundet med, hvorvidt en eventuel kommunal beslutning om Lynetteholm kan efterprøves ved folkeafstemning.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet kan der nemlig ikke ”afholdes en folkeafstemning om beslutninger i sager, der vedrører statslige og regionale opgaver, til hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller har nær tilknytning – for eksempel statslige anlægsprojekter”.

Her bliver det lidt tricky. For ifølge Transportministeriet er den samlede finansiering af Lynetteholm og infrastrukturen nemlig endnu ikke afklaret mellem staten og Københavns Kommune.

Folkeafstemning om kommunale beslutninger

Storm af klager udsatte VVM

Sikkert er det dog, at Lynetteholm er et projekt, der deler vandene. Både bogstaveligt – idet projektet er en ø midt i indsejlingen til Københavns Havn – og billedligt talt.

Tidligere på året kom det frem, at høringsprocessen, som går forud for en VVM-undersøgelse – også kendt som miljøkonsekvensvurdering – havde affødt så mange høringssvar med indsigelser og klager fra borgere, foreninger, virksomheder og myndigheder, at By & Havn og Miljøstyrelsen måtte skubbe tidsfristen for, hvornår rapporten kunne være udarbejdet.

Egentlig skulle miljøkonsekvensvurderingen have været udsendt i januar måned, men nu lyder den seneste melding, at den sendes ud i slutningen af 2020.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Skærmbillede 2021-04-14 kl. 22.08.48

Undersøgelse udpeger Egedal som landets bedste kommune

20_percent

playLeif reddede 5-årig fra druknedød: Nu hyldes han på frimærke som hverdagshelt

20110707-115149-L-1920x1078we

Falske indsamlere for Kræftens Bekæmpelse stjal med arme og ben: Organisation afviser tendens

19990321-140100-1-1000x613we

Borgere frygter falske indsamlere efter landsindsamling - nu undersøges sagen

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere