»Det er blevet mere legitimt at have betalt hjælp i hjemmet,
og familierne er blevet mere pressede. På Filippinerne er der
tradition for at rejse til udlandet og arbejde«, siger ph.d.
Helle Stenum, Aalborg Universitet, til Politiken. Hun står bag
rapporten 'Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel
udveksling', som er lavet op til Folketingets au pair-høring i
morgen.
Aalborgforskeren peger på, at antallet af arbejdstimer i
hjemmet er steget en del siden 1980'erne, og at næsten halvdelen
af børnefamilierne - 44 procent af kvinderne og 39 procent af
mændene - føler sig stressede.
29-årige filippinske Phamela Hoffmann nikke genkendende til.
Hun kom til Danmark som au pair i sommeren 2006 for at tjene
penge til behandling af sin kræftsyge mor. I dag arbejder hun
ikke længere som au pair. Hun er hun gift med en dansk mand og
har fået arbejde som rengøringsassistent. Hun bruger en stor del
af sin tid på at hjælpe au pair-piger.
Sidste år oprettede filippinske Phamela Hoffmann, der selv kom
til Danmark som au pair, sammen med sin danskfødte mand en
hjemmeside, hvor filippinske piger kan henvende sig. »Pigerne
bliver for eksempel tvunget til at arbejde mere, end de skal,
eller sat til at gøre rent hos en moster eller søster«, siger
Phamela Hoffmann til Politiken.
Mange au pair-piger er så opsatte på at tjene penge, at de
arbejder sort som for eksempel rengøringsassistenter ved siden
af au pair-jobbet, forklarer Phamela Hoffmann. Også i den tid,
hvor det ellers var meningen, at de skulle gå i skole og få
kulturelt input.
»På Filippinerne arbejder man op til 16-18 timer om dagen og
tjener mellem 300 og 600 kroner om måneden. Her kan de arbejde
en time og få hundrede kroner. Så selvfølgelig vælger de det«,
siger hun til Politiken.
»Jeg håber, at myndighederne gør det obligatorisk at gå i
skole. Vi er her jo også for at lære sproget og kulturen og
knytte bånd til andre mennesker. Det er en misforståelse, når au
pair-piger bare bliver brugt som billig arbejdskraft«, siger hun
videre til Politiken.
