Bendtner på Juventus-bænken mod FCN

Nicklas Bendtner kommer med på Juventus' bænk i Champions League-kampen mod FC Nordsjælland i Parken.

Nicklas Bendtner tager plads på bænken for Juventus, når det italienske mesterhold klokken 20.45 indleder Champions League-kampen mod FC Nordsjælland i Parken.

Danskeren har ellers været femtevalg i angrebet i det meste af sæsonen, siden han i sommer kom til Juventus fra Arsenal på en etårig lejeaftale.

Det er foreløbig blot blevet til cirka 10 minutters spilletid for danskeren i Juventus-trøjen.

Juventus' angreb bliver mod FCN udgjort af Alessandro Matri og Sebastian Giovinco, mens Mirko Vucinic danner angrebspar med Bendtner på bænken.

Der var ellers tvivl om førsteangriberen Vucinic, men det endte med, at Fabio Quagliarella røg helt uden for truppen.

Juventus stiller således op (3-5-2): Gianluigi Buffon - Lucio, Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini - Mauricio Isla, Arturo Vidal, Andrea Pirlo, Claudio Marchisio, Paolo De Ceglie - Sebastian Giovinco, Alessandro Matri.

Juventus er under pres for en sejr, efter at klubben har spillet uafgjort ude mod Chelsea og hjemme mod Shakhtar Donetsk.

FC Nordsjælland har tabt til de samme hold og er derfor uden point.

Til kampen mod Juventus er Andreas Laudrup blevet foretrukket frem for Søren Christensen.

FCN's hold ser således ud (4-2-3-1): Jesper Hansen - Michael Parkhurst, Jores Okore, Ivan Runje, Patrick Mtiliga - Nicolai Stokholm, Enock Adu - Andreas Laudrup, Kasper Lorentzen, Joshua John - Mikkel Beckmann.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere