Aftale om kommunernes økonomi på plads

KL-formand fortæller, at kommunerne er ikke blevet givet det løft til socialområdet, som de ønskede.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2022.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) sent tirsdag aften i Finansministeriet.

Han siger, at der er tale om et større løft til kommunernes økonomi, end man har set de seneste ti år tilsammen.

- Der er altså tale om, at vi går ind og prioriterer velfærden, siger Nicolai Wammen.

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) er ikke helt tilfreds, fordi den store post socialområdet under servicerammen ikke har fået tilført den økonomi, som KL havde håbet på.

- Det er klart, det er regeringen, der definerer den økonomiske politik. Og der må vi anerkende, at der ikke er et tilstrækkeligt stort råderum i dansk økonomi i øjeblikket, til at der blev råd til det løft, vi havde håbet på, siger Bundsgaard.

Ifølge aftaleteksten indeholder denne et løft af servicerammen på 1,4 milliarder kroner, hvilket især skal dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere små børn.

Servicerammen er et udtryk for, hvor meget kommunerne til sammen må bruge på serviceudgifter det kommende år.

Hovedelementer i økonomiaftalen for 2022