Ægtepar i kritisk tilstand efter ulykke på motorvej

Et midaldrende par på motorcykel er hårdt kvæstet efter en færdselsulykke på Hillerødmotorvejen.

Et ægtepar er i kritisk tilstand, efter at de onsdag aften kørte galt på motorcykel på Hillerødmotorvejen.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- De er formentlig kørt ind i en dækafspærring omkring noget beton. Det er de meldinger, jeg har fået. Vi er ved at få hændelsesforløbet fastlagt nu, men der er ikke så mange vidner til ulykken, siger vagtchef Kristian Aaskov til TV 2 Lorry. 

Han betegner manden og kvinden som midaldrende. Den ene førte motorcyklen, mens den anden var passager. De er begge blevet kørt på traumecentret på Rigshospitalet.

De første meldinger fra Københavns Politi lød ifølge TV 2, at parret var blevet påkørt, men det kan vagtchefen ikke med sikkerhed bekræfte.

Politiet afspærrende tidligere Hillerødmotorvejen ved frakørsel 1 Høje Gladsaxe i retning mod Hillerød for at undersøge ulykken. Afspærringen er dog fjernet igen. 

- Vi er færdige derude, og der er åbnet for trafikken igen, siger vagtchefen til TV 2 Lorry. 

Ulykken skete omkring klokken 18 onsdag aften.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20200702-092517-A-1920x1369we

Priser på op til 10 millioner kroner: Forældrekøb boomer i København

parkering p-plads parkeringsplads

Røde partier vil begrænse biler i København – men har netop stemt for 167 nye p-pladser

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere