190 ansatte fyret efter konkurs

Boets kurator forhandler om salg af selskabet Buksesnedkeren ApS. ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Samtlige 190 ansatte i selskabet Buksesnedkeren ApS. er nu
opsagt som følge af, at skifteretten i Helsingør nu har erklæret
selskabet konkurs. Fyringerne rammer hårdest i Gilleleje, hvor
omkring 140 har haft deres faste arbejde, mens resten er
beskæftiget på otte andre afdelinger i landet.Som kurator i boet
er udpeget advokatfirmaet Plesner, København. Det har givet sig
selv en frist på 14 dage til at få den fulde klarhed over
selskabets økonomi. De bogførte gældsposter andrager omkring 100
millioner kroner, men det kan ventes, at en række kreditorer
fremsætter krav nu, hvor selskabet er erklæret konkurs, siger
advokat Anders Hoffmann Larsen.- I løbet af de 14 dage håber vi,
at det lykkes at få solgt selskabet. Samtidig fortsættes salget
af firmaets produkter. Derfor opretholdes driften en periode
endnu, siger advokaten.De fleste ansatte er blevet suspenderet
samtidig med, at de fik afskedigelsen. De behøver ikke at møde
på arbejde mere. Mellem 40 og 50 fra alle afdelinger holdes
beskæftiget i opsigelsesperioden, mens der forhandles med mulige
købere af virksomheden. Kurator kan ikke sige, om de mulige
købere, der allerede har meldt sig, vil være interesseret i at
fortsætte driften af selskabet i samme omfang som i
dag.Borgmester Jannich Petersen (V) kalder meddelelsen om
konkursen for en sort dag for Gilleleje.- Jeg håber, at det
lykkes at få selskabet solgt, og at det lykkes for andre at løbe
virksomheden i Gilleleje i gang igen, men jeg frygter, at den
ikke vil få samme omfang som tidligere, siger Jannich Petersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik