10 gik på rov hos fulde S-togpassagerer

Politiet undersøger, om gruppe har arbejdet sammen om at stjæle fra trætte julefrokostpassagerer i S-tog.

De sovende og berusede passagerer i S-tog var de perfekte ofre. En efter en er de trætte rejsende blevet plukket søndag morgen.
Nordsjællands Politi har gjort en usædvanlig fangst ved at anholde 10 formodede lommetyve.

Om de har arbejdet sammen og har organiseret arbejdet med at tage mobiltelefoner og punge fra de ikke særligt vågne passagerer, vil politiet nu undersøge.

- Der tegner sig tilsyneladende et mønster, siger vagtchef Hans Gosvig i Nordsjællands Politi.

Tyvene har efter de foreløbige oplysninger været i gang på strækningen mellem Lyngby og Hillerød søndag morgen.
De første anholdelser skete klokken 6.30.

To er blevet anholdt på stationen i Lyngby, mens de øvrige blev taget af politiet på Hillerød Station.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik