Mystisk ulykke - kvinde fundet død på motorvej

Det er endnu ikke lykkedes Midt- og Vestsjællands politi at identificere den kvinde, der i aftes blev fundet død på Holbækmotorvejen

Der lå noget i venstre vognbane, og en mandlig bilist forsøgte at undvige det, han troede var et påkørt dyr i mørket. Det lykkedes, og han kørte ud i nødsporet. Lidt efter kom  en kvindelig bilist kørende - og hun kunne ikke undgå at ramme. Og tragisk nok var det ikke et dyr - men en død kvinde, der lå på Holbækmotorvejen nær Kirke Sonnerup. 

Dermed står Midt- og Vestsjællands politi med en usædvanlig - og endnu - uopklaret sag. De ved ikke, hvem den døde kvinde er, og de ved heller ikke,  hvordan hun død. Hun kan være blevet dræbt, da den kvindelige bilist påkørte hende - men hun kan også være død af en tidligere påkørsel.

-Der rejser sig flere og flere spørgsmål i denne sag. Hvem var hun? Hvorfor lå hun der - hvor længe havde hun ligget der, lyder det fra Midt- og Vestsjællands politi.

Der skal afholdes ligsyn over den døde kvinde i morgen fredag, og her skal retsmedicinere, teknikere og politi forsøge at fastlægge, hvad dødsårsagen er. Endnu kan de heller ikke med 100 procents sikkerhed sige, at en forbrydelse er udelukket.

Kvinden havde ikke ID på sig - men politiet fortæller, at hun havde efefkter, som har givet dem en fingerpeg om, hvem de kan spørge i jagten på en identitet.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politiafspærring

Gik amok i hærværksraseri: Knuste ruder på 16 biler og to butikker

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Lejre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere