Unge lover at engagere sig i det danske demokrati

200 unge fra Helsingør skulle i dag afgive et såkaldt demokratiløfte. Et løfte der skal få dem til at tænke over deres demokratiske rettigheder.

Sammen med CPH DOX inviterede Helsingør Kommune og Dansk Ungdoms Fællesråd i dag 200 unge fra Helsingør til et arrangement, de kalder Demokratiløfte. Her skulle de unge tale sig frem til en række borgerløfter – løfter der skal få dem til at være mere engagerede borgere i det danske demokrati og ikke mindst få dem til stemmeurnerne ved kommunalvalget den 21. november 2017.

Her er nogle af de unges demokratiløfter:

- Mit borgerløfte er, at jeg rigtig gerne vil prøve at sætte mig ind i, hvad de forskellige politikere står for, siger Emma Martens Jafari.

- Jeg vil så vidt muligt repræsentere min egen mening og bruge de demokratiske rettigheder, jeg har, til at ytre mig og til at stemme, når der er valg. Ligesom jeg på samme måde forventer, at politikerne ytrer deres mening i stedet for at forsøge at please os, siger Rasmus Sønderberg Snedker.

De 16-25-åriges tillid til demokratiet er faldet med 13 pct. siden 2014, og endnu værre ser det ud med de unges tillid til demokratiske institutioner som folketing, regering og pressen, der er faldet med henholdsvis 26, 30 og 34 pct. siden 2012. Det skriver Dansk Ungdoms Fællesråd, CPH DOX og Helsingør Kommune i en pressemeddelelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik