Tre yngre mænd anholdt i sag om mulig påsat brand

Der befandt sig personer inde i huset, da branden brød ud.

Klokken 03.19 natten til tirsdag brød et kolonihavehus på Irisstien i Køge i brand, mens der opholdt sig personer inde i det.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har anholdt tre mænd på henholdsvis 17, 18 og 21 år, som man mistænker har noget med sagen at gøre.

Den ene gavl på huset er brændt ned.

- Vi tror, at den er påsat, da der ikke er nogen naturlig forklaring på, hvorfor branden skulle være opstået. Derudover peger oplysninger fra personerne inde i huset derhen, siger Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Lige nu undersøges stedet med hundepatruljer, og man har efterforskere på stedet for at finde ud af, hvordan præcis ilden kan være opstået.

- Har du set noget mistænkeligt, eller bemærket noget i området, så er vi meget interesseret i de oplysninger, siger Charlotte Tornquist.

Her ses kolonihavehuset, der brød i brand natten til tirsdag.
Her ses kolonihavehuset, der brød i brand natten til tirsdag.
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik