Lang næse til Køge: Mister aftalte uddannelser

Det var meningen, at sygeplejerske- og bioanalytikeruddannelserne skulle tages i Køge, men nu er planerne blevet ændret.

Planer om at lægge sundhedsuddannelser i Køge er nu blevet bremset, skriver Køge Dagblad.

For lidt over et år siden blev det ellers besluttet, at et nyoprettet samarbejde mellem kommunerne Køge og Stevns, Region Sjælland og Universitetshospitalet Sjælland, skulle huse to sundhedsuddannelser på et nyt campus i den sjællandske by.

Aftalen gik på, at man fremover kunne uddanne sig som sygeplejerske eller bioanalytiker i Køge, og at yderligere sundhedsuddannelser skulle komme til.

Borgmester jublede for tidligt

Det fik Køges borgmester Flemming Christensen, Kons, til at juble dengang, men nu må han tage armene ned igen.

På et møde onsdag aften vedtog bestyrelsen i University College Sjælland, UCSJ, en justering af den tidligere besluttede udbudsstruktur for uddannelser i regionen.

Den væsentligste ændring er, at der altså ikke for nuværende etableres et nyt campus i Køge. I stedet forbliver bioanalytiker- og sygeplejerskeuddannelsen på Campus Næstved som hidtil.

Og ligeledes fastholdes sygeplejerskeuddannelsen i Roskilde som hidtil.

Har ikke råd til tre nye campus

University College Sjælland havde ellers truffet beslutningen om flytning af uddannelserne på grund af det nye store universitetshospital i Køge. Man mente sidste år, at det gav mening at have uddannelserne som sygeplejerske og bioanalytiker liggende ved siden af.

Ændringerne af den tidligere beslutning skyldes ændrede økonomiske forudsætninger, der betyder, at UCSJ kun har råd til at etablere to og ikke tre nye campus.

Køges borgmester, Flemming Christensen, kalder ifølge Køge Dagblad beslutningen for ærgerlig, men tager den til efterretning.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

20210226-105352-L-1920x1277we

playOverborgmesterkandidat "fik kaffen galt i halsen", da hun så nyt nattelivs-udspil

acdb5ca2-de8f-452c-a7d2-b8a65843a1b8

Københavns Universitet forbyder tema i introuge

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere