København lander milliardbudget på rekordtid: Her er hovedtrækkene

Københavns Borgerrepræsentation har på bare fem dage lukket milliardbudgettet for Københavns Kommune.

Minimumsnormeringer, Lynetteholmen og biler ud af byen.

Sådan lyder de store linjer i Danmarks største kommunebudget, der nu er faldet på plads i Københavns Kommune.

Således lykkedes det natten til onsdag for politikerne i Københavns Borgerrepræsentation at forhandle en aftale for budgettet i 2021 på plads efter blot fem dage ved forhandlingsbordet.

Onsdag middag underskrev alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet budgetaftalen på Københavns Rådhus.

Det er første gang i nyere tid, at budgettet, der i år lyder på 41,8 milliarder kroner, falder på plads efter så få dage.

I både 2018 og 2019 forhandlede politikerne i næsten en måned, før partierne bag var klar til at underskrive en budgetaftale.

Bred aftale uden næststørste parti

Mandag stod det klart, at partierne Enhedslisten, som er det næststørste parti i København, og Alternativet havde forladt forhandlingerne, da de ikke ønskede at støtte en havnetunnel til Lynetteholmen.

Ifølge Enhedslisten var havnetunnellen et kardinalpunkt for det største parti på Københavns Rådhus, Socialdemokratiet.

Derfor var det også et krav fra Socialdemokratiet med overborgmester Frank Jensen (S) i spidsen, at alle partier ved budgetforhandlingerne skulle støtte anlæggelsen af Lynetteholmen og havnetunnellen, der kaldes Østlig Ringvej, hvis de ville være med i budgetforhandlingerne.

Netop planerne for den kunstige ø Lynetteholmen er et af hovedpunkterne i budgetaftalen.

Budgetpartierne er både blevet enige om, at der skal være metroforbindelse til den nye ø, at øen skal virke som stormflodssikring af hovedstaden, og at klimaet og navnlig Øresund skal kompenseres ved arbejdet med at lave øen og infrastrukturen omkring.

Daginstitutioner får minimumsnormering

Foruden Lynetteholmen er partierne bag budgetaftalen også blevet enige om minimumsnormeringer i daginstitutionerne fra 2022.

Allerede før starten på forhandlingerne meldte Socialdemokratiet og SF ud, at de ville arbejde på at finde knap en halv milliard kroner ved budgetforhandlingerne for at indføre minimumsnormeringer fra 2022.

Desuden finder politikerne også penge til en pakke på socialområdet for 60 millioner kroner, ligesom der findes omkring 20 millioner kroner til en ældrepakke, som blandt andet skal give ansatte mere tid til omsorg hos de ældre på plejehjemmene.

Biler ud af byen

Som et led i planerne om havnetunnellen omkring København er budgetpartierne også blevet enige om at afsætte penge til mindre bilisme i hovedstadsområdet for at forhindre, at biler sander vejene i København til, når havnetunnellen omdirigerer en del af trafikken.

Således er der fundet 11 millioner kroner til at lukke af for biler i Middelalderbyen i København.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lynetteholmen ny tegning

playOverborgmester om Lynetteholm: "Det er en fuldstændig normal demokratisk proces"

20201015-093639-A-1920x1280we

Kredsformand om Rohdes exit: Det rigtige at gå sin vej

20201222-160250-L-1920x1280we

Vil fjerne en tredjedel af parkeringspladser på gaden - kan øjne støtte fra borgerlige

Hedeager og Løkke

Dyb og uforbeholden undskyldning på Facebook: ”Ikke i orden at brænde Lars og Pia af”

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere